Vil du med på Cool Camp 2017?
Er du mellem 12 og 17 år? Og tilknyttet børnekræftafdelingen i Aalborg, Aarhus, Odense eller på Rigshospitalet? Eller har du en bror eller søster, som er, eller har været i behandling for kræft?
Nu har du mulighed for at tilkendegive din interesse for deltagelse på årets Cool Camps 2017 for kræftramte unge eller deres søskende.
Siden begyndelsen i 2015 har Børnecancerfonden støttet Cool Camp, som er Danmarks eneste aktivitetsbaserede rehabiliteringscamp for kræftsyge unge og deres søskende i alderen 12-17 år. På Cool Camp deltager de unge i aktiviteter, som udfordrer den enkeltes fysiske, personlige, kreative og sociale evner med henblik på at styrke deres selvtillid, selvstændighed og selvværd.
Du kan læse mere om Cool Camp og finde ansøgningsformularerne nedenfor.
Cool Camp for UNGE SØSKENDE
På grund af et begrænset antal pladser, sker udvælgelsen i tæt samarbejde med de danske børnekræftafdelinger. Det betyder, at din tilkendegivelse på ovenstående link ikke er lig med en endelig tilmelding. De indkomne tilkendegivelser vil blive gennemgået med afdelingerne, hvorefter den endelige udvælgelse vil finde sted primo maj. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte arrangørerne af Cool Camp på kontakt@excalicare.dk.