Nu kan du igen samle ind på Facebook
Hvis du vil lave din egen private indsamling til Børnecancerfonden, så er det igen muligt at gøre via Facebook Fundraiser.
Mange bruger indsamlings-funktionen på Facebook, når de for eksempel har fødselsdag og gerne vil give en gave til en velgørende organisation i stedet for at modtage en.
Det er vi dybt taknemmelige for, og det hjælper os med at sikre, at børn med kræft får en bedre behandling, og at vi også kan give støtte til familierne.
Hvis du også vil lave en indsamling til fordel for Børnecancerfonden, kan du gøre det lige her.