Hvad skal prisen være for overlevelse af børnekræft, ALL?
Børnekræft kommer i mange tilfælde med en pris – bivirkninger og senfølger. Det kan være kronisk hjertesvigt eller hjerneskade efter behandlingen.
Vi er i dag forbi paradigmeskiftet fra kun at tænke på at få børnene til at overleve til også at have fokus på, hvilket liv, børnene helbredes til. Netop børn har jo hele livet foran sig i modsætning til et menneske på 80 år.
Læge og ph.d., Liv Andrés-Jensen, har netop afsluttet et forskningsprojekt om bivirkning og senfølger efter behandling af leukæmi, ALL, som er dén ”pris” børnene i dag betaler for at overleve deres kræftdiagnose.
ALL er den hyppigste børnekræftsygdom, heldigvis overlever de fleste. Men hvilket liv overlever de til?
Det er dosering af medicin og gener, der har indflydelse på, hvor få bivirkninger og senfølger barnet får efter behandlingen. Det kalder på en meget mere individuel behandling (personlig medicin), særskilt forskning, som Børnecancerfonden støtter.
Mål for en succesfuld behandling
Der findes mål for, hvorvidt behandling af leukæmi har været succesfuldt eller ej:
- Barnet overlever mere end fem år.
- Barnet oplever ikke behandlings resistent sygdom.
- Barnet får ikke tilbagefald.
- Barnet rammes ikke af sekundær cancer.
Men det er ikke længere nok, mener Liv Andrés-Jensen, da netop de fleste i dag overlever. Hun har sammen med en række internationale forskere kortlagt bivirkninger og senfølger efter behandling af leukæmi og kondenseret 837 tilstande ned til 21 såkaldte uacceptable tilstande. Disse tilstande bør indgå som et kriterie for, hvorvidt behandlingen har været en succes, mener forskergruppen.
Resultaterne, de 21 uacceptable tilstande, er kortlagt ud fra leukæmi, men kan sagtens anvendes på tværs af børnekræftdiagnoser og andre kroniske sygdomme. Det bør dog være en ekspert på området, der vurderer det i det enkelte tilfælde. Sådan fortæller Liv Andrés-Jensen til Sundhedspolitisk tidsskrift.
