En stor del af svaret skal formentlig findes i børnenes arvemateriale. Blandt andet derfor fylder generne stadig mere i forskning i bedre behandling af børnekræft. Vi støtter i år projekter med fokus på arvemateriale og gener med knap 11 mio. kroner – 44 procent ud af de samlede bevillinger til videnskabelige projekter.

Vi har brug for din støtte, hvis vi fortsat skal støtte forskning, som kan løse gåden bag børnekræft. Støt os via Mobilepay 50339 eller SMS GIV til 1217 for at støtte med 125 kr.

I år uddeler vi blandt andet 3,6 mio. kroner til kortlægningen af arvematerialet hos alle danske børn og unge med kræft i det ambitiøse forskningsprojekt STAGING. Ifølge projektets leder, professor Kjeld Schmiegelow, kan genforskning på sigt give bedre behandling på følgende fronter:

• Finde mutationer i arvematerialet, der kan ligge til grund for at kræftsygdommen opstod. Og samtidig undersøge, om disse fejl i arvematerialet er til stede i den nærmeste familie, fx hos forældre eller søskende.
• Overvåge patienter med disposition til kræft, så sygdommen kan opdages på et tidligere stadie, hvor den er lettere at helbrede – bl.a. ved hjælp af med skanninger.
• Finde mutationer i kræftcellerne, der gør den særlig følsom for en bestemt målrettet behandling. På Rigshospitalets afdeling for eksperimentel behandling til børn og unge med kræft er den slags behandlinger allerede i brug.
• Finde medfødte varianter i arvematerialet, der ændrer omsætningen af cellegifte. På den måde kan man mindske dosis af de pågældende cellegifte, så patienterne ikke risikerer livstruende bivirkninger.
• Finde medfødte varianter i arvematerialet, der øger risikoen for bestemte bivirkninger til behandlingen, fx kvalme eller blodpropper. Således vil man kunne tilbyde anden eller forebyggende behandling til patienter med øget risiko for netop disse bivirkninger.