Børnekræft øger risikoen for depression
Børnekræftpatienter har større risiko for depressioner senere i livet. Og problemet bliver stadig større. Det viser resultaterne af forskning, kickstartet af Børnecancerfonden.
I dag overlever fire ud af fem børn med kræft mere end fem år efter diagnosen. Det er resultatet af seks årtiers lægevidenskabelig indsats. Men undtagelsestilstanden stopper for manges vedkommende ikke med helbredelsen. Ud over fysiske senfølger plages overleverne efter børnekræft oftere af depression. Det viser nye forskningsresultater
"De effektive kræftbehandlinger kan have den konsekvens, at de overlevende oftere rammes af depressioner senere i livet. Det viser vores nye undersøgelse desværre."
Lasse Wegener Lund, læge og ph.d., som har stået i spidsen for det store forskningsprojekt, støttet økonomisk af Børnecancerfonden og Kræftens Bekæmpelse
Risikoen for depressioner blandt danske overlevere af de tre største børnekræftsygdomme stiger med cirka 40 procent. Risikoen for depressioner er 30 pct. forøget for børn med solide svulster og op til 50 pct. for børnekræftoverlevere med svulster i hjernen. Risikoen er dog størst for overlevere med blodkræftsygdomme, som er behandlet med knoglemarvstransplantation og for overlevere med kræft i knogler og bløddele i arme og ben. Det viser undersøgelsen, der offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Cancer.
Intensiv behandling under mistanke
Desværre er risikoen for kræftoverlevere blevet større de seneste år. Resultaterne tyder på, at risikoen er størst for de senest behandlede børn og blandt de overlevere med mest intense kræftbehandling bag sig. De seneste årtiers nye, intensive behandling gør, at de fleste børn i dag overlever deres kræftsygdom. Men det betyder også, at prisen for de seneste års fantastiske fremskridt i behandling ikke er kendt endnu.
"Vi ved simpelthen ikke, hvordan disse behandlinger i fremtiden vil påvirke børnene psykisk og socialt, når de bliver voksne."
Lasse Wegener Lund
Det ambitiøse og unikke forskningsprojekt bag den nye viden blev søsat med midler fra Børnecancerfonden i 2008. Forskerne har undersøgt forbrug af antidepressiv medicin hos de 5.452 danskere, som fik en kræftdiagnose som børn i årene 1975-2009. Resultaterne blev efterfølgende sammenlignet med en gruppe raske personer uden kræft. Overleverne efter børnekræft blev fulgt i gennemsnit 11 år.
Hold øje med symptomer
Lasse Wegener Lund mener, at der kan gøres en indsats for at bryde sammenhængen mellem børnekræft og efterfølgende depression i voksenlivet.
-Svære depressioner kan ofte undgås eller mildnes, hvis der gribes ind i tide med psykiatrisk behandling og omsorg. En tidlig indsats fra lægernes side kan sandsynligvis forebygge mange depressioner hos børnekræftoverlevere
Han opfordrer derfor pårørende, læger og andre behandlere til at være ekstra opmærksomme og holde øje med de første symptomer på depressioner under kontrol efter afsluttet kræftbehandling og sætte ind med behandlingsforløb mod disse ofte oversete senfølger.
Forskeren bag ny undersøgelse om sammenhæng mellem børnekræft og depression svarer på spørgsmål, se med her
