Børn skal ikke dø af kræft

”Indtil 1960’erne døde alle børnene jo” Sådan fortæller pensionerede overlæge, Henrik Hertz, om sin motivation for at stifte Børnecancerfonden.

Det var meget svært at skaffe penge til forskning i børnekræft samt deltagelse i nordiske og internationale konferencer. Derfor tog, den nu pensionerede overlæge, Henrik Hertz sagen i egen hånd tilbage i 1995. Han stiftede Børnecancerfonden med det formål at rejse penge til forskning i børnekræft, da det var – og er – den eneste måde, hvorpå der kunne skabes et turn-around. Samtidig var det også vigtigt at kunne støtte familierne samt udbrede kendskabet til børnekræftområdet.

Børn skal ikke dø af kræft, men det gør de og særlig alvorligt så det ud tilbage i 60’erne. Børn rammes af andre og mere aggressive kræftformer end voksne, så den forskning, der pågår i voksenkræft kan ikke overføres til børnekræftområdet. Det kræver et særskilt fokus.

Henrik Hertz lod sin rolle gå i arv

Henrik Hertz tog rollen som frontfigur for børn med kræft, da Danmark i den grad sakkede bagud både i norden og internationalt.
Han byggede hele fundamentet for børnekræftudviklingen og var med til at sikre, at danske børn fik bedre behandling med højere overlevelse til følge.
Da tiden blev inde til at indstille karrieren, overgav Henrik Hertz stafetten til sin tætte arbejdskollega, lægen og forskeren, Kjeld Schmiegelow, som i dag er en af de førende overlæger og professorer inden for børnekræftområdet herhjemme.
Kjeld Schmiegelow blev den første i Danmark, der fik finansieret et professorat i børnekræft af Børnecancerfonden tilbage i 2006.

“Ordentlig forskning er forudsætningen for ordentlig behandling, og ordentlig behandling er forudsætningen for, at børnene bliver raske.” Sådan siger stifteren til Børnecancerfonden, 87-årige Henrik Hertz, som har gjort mere end de fleste for at gøre ordene til virkelighed til Dagens Medicin.*

Fødselshjælper

Som med professoratet, har Børnecancerfonden været fødselshjælper til adskillige store strategiske forskningsprojekter, som har kastet mange livsvigtige resultater. En markant øget overlevelse, bedre diagnosticering og behandling af børn med kræft. Det betyder, at 85 % af børnene i dag overlever deres kræftdiagnose.

STAGING – genforskning

Forskerne er meget optaget af at finde ud af, hvorfor børn udvikler kræft, da det jo ikke er miljøfaktorer, der er årsagen. Forskningsprojektet STAGING har til formål at undersøge, om gener kan give os svaret på, hvorfor børn udvikler kræft. De foreløbige resultater har påvist, at vi via generne kan forklare, hvorfor op til 30 % af børnene får kræft. Børnecancerfonden har gennem årene finansieret projektet med knap 16 mio. kr.

Konsortiet mod hjernetumor

Børn med hjernetumorer er stadig den gruppe, der har de dårligste overlevelseschancer og oplever de mest alvorlige senfølger. Det er en af de mest komplekse diagnoser – særligt på grund af deres placering tæt på hjernestammen. Fonden skabte grundlaget for 5C (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumour Consortium). 5C er et nationalt forskningskonsortium for hjernetumorer hos børn, som har til formål at styrke og koordinere forskningen indenfor børnehjernetumorer i Danmark. Det vil sige, at der fra 5C udspringer forskningsprojekter inden for børnehjernetumorområdet. Fonden stiftede 5C med 12 mio. kr. i 2016. Børnencancerfonden har finansieret adskillige af disse projekter, som relaterer sig til hjernetumorområdet og som er blevet en del af 5C.

Immunterapi

Et andet gennembrud i børnekræftforskningen er immunterapi. Immunterapi aktiverer kroppens eget immunforsvar for at gøre det i stand til at bekæmpe kræften. I modsætning til eksempelvis kemoterapi, så angriber immunterapi ikke også kroppens raske celler, men går derimod målrettet efter kræftcellerne.
Børnecancerfonden etablerede det eneste danske pædiatriske center for immunterapi til børn på Herlev sygehus med 6. mio. og har siden givet 2 mio. kr. til andre projekter, som har relation til immunterapi.

I 2020 kunne Børnecancerfonden fejre fremdrift inden for børnekræftområdet
i 25 år Læs historien

Der uddeles også et særligt Henrik Hertz legat til en forsker eller en forskergruppe, hvor resultater, der har gjort en særlig forskel for børn med kræft. Læs mere her