Edith og Ingrid – Kræft og kærlighed
Med kun ét års mellemrum fik de to søstre, Ingrid og Edith konstateret den samme sjældne kræftsygdom, leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL.
En familie bliver splittet
Julen er normalt en tid med glæde og spænding, men for den lille familie fra Bornholm blev julen i 2018 et sandt mareridt. Efter et almindeligt sygdomsforløb fik Ingrid det aldrig rigtig helt godt. Familien kørte derfor mellem egen læge og hospitalet i Rønne for at få svar på Ingrids tilstand. Ingrids mor, Ditte, der selv er sygeplejerske så nogle skræmmende ligheder til blodsygdomsrelaterede symptomer i sin datter, og desværre havde hun ret. Ingrids blodbillede så slet ikke ud som det skulle, og det blev begyndelsen på et intenst kemo-forløb på Rigshospitalet. Ingrid havde kræft.
Mens Ingrid var i behandling, var hendes far, Jacob med i isolation. Hendes mor Ditte, var hjemme på Bornholm med Ingrids 4 måneder gamle lillesøster Edith.
Godt 11 måneder senere i oktober 2019 var familien endelig samlet på Bornholm, hvorfra Ingrid skulle fortsætte sin behandling.
Det værste der kunne ske
Ingrid var nu hjemme på Bornholm igen, og selvom deres liv var total forandret, så begyndte de at skabe en hverdag sammen.
Det skulle dog vise sig, at være for en kort tid. Forældrene begyndte at få bange anelser, da de kunne genkende træk fra Ingrids sygdomsforløb i hendes lillesøster Edith. Til trods for lægernes forsikring om, at de ikke skulle frygte, at det samme kunne ske for Edith, tog de ingen chancer, og fik taget en blodprøve. Blodprøven viste de samme resultater som Ingrids, og den lille familie måtte nu endnu en gang splittes mellem Bornholm og København, for lillesøster Ingrid havde også kræft.
”Det sværeste har været adskillelsen gennem 2 år. Lige nu er vi ved at finde hinanden igen som familie. Ingrid og jeg skal lære hinanden at kende igen og hun har nu ”fået sin mor tilbage”. Vi er ved at komme ind i en hverdagsrutine, og det er rigtig godt for os alle sammen”
Ditte, mor til Ingrid og Edith
Stadig lang vej
Herefter fik Edith kemo i sin sonde hver aften og hver sjette uge var hun på Rigshospitalet for at få kemo i spinalvæsken (den væske, der omgiver rygmarven). Trods den hårde behandling, så fortsatte hun med at være en glad lille pige og en rigtig sprællebasse. Som 2,5-årig skulle hun til at indhente noget af det tabte, eksempelvis begyndte hun først nu at snakke.
Pigerne er i dag begge erklæret kræftfri og uden senfølger. Nu er det kun de grimme minder om de hårde behandlinger der er tilbage.
Hjælp børn med kræft
For mange andre børn er det ikke kun minderne, men fysiske og mentale senfølger og bivirkninger, der virkeliggør deres kræftforløb. Og så er der de børn som ikke klarer den.
Styrk håbet om et helt liv

💜 Børnekræft er den sygdom, som flest børn over 1 år dør af.
💜 Hvert 2. barn, der overlever kræft, lever med senfølger såsom infertilitet, diabetes, knogleskørhed og kronisk hovedpine.
💜 Forskning er det bedste håb, vi kan give børn med kræft.
Styrk håbet om et helt liv

💜 Børnekræft er den sygdom, som flest børn over 1 år dør af.
💜 Hvert 2. barn, der overlever kræft, lever med senfølger såsom infertilitet, diabetes, knogleskørhed og kronisk hovedpine.
💜 Forskning er det bedste håb, vi kan give børn med kræft.
Styrk håbet om et helt liv

💜 Børnekræft er den sygdom, som flest børn over 1 år dør af.
💜 Hvert 2. barn, der overlever kræft, lever med senfølger såsom infertilitet, diabetes, knogleskørhed og kronisk hovedpine.
💜 Forskning er det bedste håb, vi kan give børn med kræft.