Søskende, bedsteforældre og netværk

Søskende til en bror eller søster, der får kræft føler sig meget tit ensomme og usikre. Mange reagerer med ikke at spørge så meget, fordi de kan se, at deres forældre har det svært og er bekymrede.

For både det syge barn og søskende er det ofte første gang, de oplever deres forældre så kede af det. Og fordi børn er meget loyale, vil de forsøge at skåne forældrene ved ikke at være til ’besvær’ og ved ikke at give udtryk for deres egne bekymringer. Derfor kan søskende komme til at gå meget alene med deres tanker og gøre alt for at tilpasse sig og være medgørlig. Jo ældre børnene er, jo mere hensyn tager de.

Det er vigtigt at huske, at man ikke stiller krav til hverken det syge barn eller forældrene om, at de skal kunne håndtere deres nye hverdag i begyndelsen. Det kan man heller ikke forvente af søskende.

De problemer søskende kan have, kan opleves meget små i sammenligning med det syge barn, men det er vigtigt at huske, at de stadig er børn, og at deres verden stadig kan vælte over noget, man som voksen kan synes er ”småting”.

Bedsteforældre oplever ofte dobbelt sorg, når et barnebarn får kræft. De er kede af at se deres eget barn fortvivlet og er bekymrede for barnebarnet.

De ønsker ofte, at det kunne være dem, der var syge i stedet. Bedsteforældrene kan dog komme til at spille en meget aktiv og hjælpende rolle i behandlingsforløbet, hvis de bliver taget med i processen.

Har dit barnebarn kræft så læs mere her.

Forældres venner og forældre til det syge barns kammerater står ofte på sidelinjen og vil rigtig gerne hjælpe på alle de måder, de kan – uden at de måske helt ved, hvad de kan og skal stille op. Med lidt guidning af dem, er der ofte rigtig meget hjælp at hente.

Har du venner der er i en familie med børnekræft, så kan du læse mere her.

Barnets kammerater savner ofte det syge barn og omvendt. Derfor er det vigtigt, at de voksne hjælper dem med at holde kontakten. Børn er gode til at vænne sig til en ny virkelighed og hverdag og dem, som er væk for en tid, kan nemt glide lidt ud af fællesskabet. Netop derfor er det vigtigt, at pædagogerne og forældre til barnets kammerater er opmærksomme på at hjælpe det syge barn til stadig at føle sig med i fællesskabet. Også selv om det for en tid må foregå på afstand, og selvom barnets kammerater også vil finde nye venner.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at børnene på sidelinjen synes det er skræmmende og hårdt at opleve, at man kan blive syg, selvom man er barn.

Børnehavepædagogerne kan sørge for at holde sig godt orienteret om, hvordan det går hos barnet og bringe viden og hilsner videre til børnehaven. Tegninger, breve, billeder og videoklip med hilsner er alt sammen med til at give det syge barn en oplevelse af at høre til og vide lidt om, hvordan hverdagen, som de kender den i børnehaven, ser ud.

Nogle gange har barnet kræfter til at sende hilsner tilbage – andre gange ikke. Det er vigtigt at fortælle børnene i børnehaven, at det ikke er fordi barnet ikke husker dem eller ikke er glad for hilsnerne. 

Se og bestil Børnecancerfondens informationsmaterialer til børn her.