Støtte til familier og pårørende

Søskende, bedsteforældre og netværk

Søskende er en gruppe, som ofte bliver overset. Ikke fordi forældrene er dårlige forældre, men fordi det syge barns behandling naturligt kommer i fokus sammen med alle de tanker og følelser, der følger med at have et barn i kræftbehandling.

Alfred DSC 0045

Opdateret 25. april 2023

Barnets søskende

Søskende til en bror eller søster, der får kræft føler sig meget tit ensomme og usikre. Mange reagerer med ikke at spørge så meget, fordi de kan se, at deres forældre har det svært og er bekymrede.

 

For både det syge barn og søskende er det ofte første gang, de oplever deres forældre så kede af det. Og fordi børn er meget loyale, vil de forsøge at skåne forældrene ved ikke at være til ’besvær’ og ved ikke at give udtryk for deres egne bekymringer. Derfor kan søskende komme til at gå meget alene med deres tanker og gøre alt for at tilpasse sig og være medgørlig. Jo ældre børnene er, jo mere hensyn tager de.

 

Det er vigtigt at huske, at man ikke stiller krav til hverken det syge barn eller forældrene om, at de skal kunne håndtere deres nye hverdag i begyndelsen. Det kan man heller ikke forvente af søskende.

 

De problemer søskende kan have, kan opleves meget små i sammenligning med det syge barn, men det er vigtigt at huske, at de stadig er børn, og at deres verden stadig kan vælte over noget, man som voksen kan synes er ”småting”.

Barnets bedsteforældre

Bedsteforældre oplever ofte dobbelt sorg, når et barnebarn får kræft. De er kede af at se deres eget barn fortvivlet og er bekymrede for barnebarnet.

 

De ønsker ofte, at det kunne være dem, der var syge i stedet. Bedsteforældrene kan dog komme til at spille en meget aktiv og hjælpende rolle i behandlingsforløbet, hvis de bliver taget med i processen.

 

Har dit barnebarn kræft så læs mere her.

Venner og det nære netværk

Forældres venner og forældre til det syge barns kammerater står ofte på sidelinjen og vil rigtig gerne hjælpe på alle de måder, de kan – uden at de måske helt ved, hvad de kan og skal stille op. Med lidt guidning af dem, er der ofte rigtig meget hjælp at hente.

 

Har du venner der er i en familie med børnekræft, så kan du læse mere her.

Barnets børnehave

Barnets kammerater savner ofte det syge barn og omvendt. Derfor er det vigtigt, at de voksne hjælper dem med at holde kontakten. Børn er gode til at vænne sig til en ny virkelighed og hverdag og dem, som er væk for en tid, kan nemt glide lidt ud af fællesskabet. Netop derfor er det vigtigt, at pædagogerne og forældre til barnets kammerater er opmærksomme på at hjælpe det syge barn til stadig at føle sig med i fællesskabet. Også selv om det for en tid må foregå på afstand, og selvom barnets kammerater også vil finde nye venner.

 

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at børnene på sidelinjen synes det er skræmmende og hårdt at opleve, at man kan blive syg, selvom man er barn.

 

Børnehavepædagogerne kan sørge for at holde sig godt orienteret om, hvordan det går hos barnet og bringe viden og hilsner videre til børnehaven. Tegninger, breve, billeder og videoklip med hilsner er alt sammen med til at give det syge barn en oplevelse af at høre til og vide lidt om, hvordan hverdagen, som de kender den i børnehaven, ser ud.

 

Nogle gange har barnet kræfter til at sende hilsner tilbage – andre gange ikke. Det er vigtigt at fortælle børnene i børnehaven, at det ikke er fordi barnet ikke husker dem eller ikke er glad for hilsnerne. 

 

Se og bestil Børnecancerfondens informationsmaterialer til børn her.

Barnets skolekammerater

For et barn med kræft er hverdagen præget af lange indlæggelser og lange perioder med isolation eller manglende kræfter til at holde jævnlig kontakt med kammeraterne.

 

Som lærer eller forældre til barnets kammerater kan man gøre rigtig meget, for at det syge barn stadig er med i fællesskabet og har nemmere ved at vende tilbage efter endt sygdomsforløb.

 

Det er vigtigt at sørge for at sende hilsner og gennem besøg at kunne give barnet viden om, hvad der sker i skolen – og lige så vigtigt at bringe viden om barnets hverdag med hjem til klassen. Med en tæt dialog bliver det nemmere for skolekammeraterne at forholde sig til det, som sker – og samtidig nemmere for barnet at vende tilbage til hverdagen, når den melder sig igen.

 

Det kan være svært at overskue flere dage frem i tiden, når man ikke ved, hvordan man har det fra dag til dag. Derfor kan det være en stor hjælp, at kammerater (hvis de er store nok) eller forældre til kammeraterne skriver en sms eller ringer kort tid inden et eventuelt besøg og spørger om det passer at kigge forbi. Det er nemmere at overskue en time fremfor flere dage frem i tiden. Hvis det har passet dårligt en dag, er det vigtigt ikke at give op og i stedet blive ved med at vise initiativ. Det skal ikke opfattes som en afvisning.