Venner og netværk

Sif tilbage i skole

Ofte står venner og netværket på sidelinjen og vil meget gerne hjælpe uden helt at vide hvordan.

Mange er bange for at deres gode intentioner kan virke påtrængende, mens andre har svært ved at se, hvordan og hvad, de kan hjælpe med. Derfor hører vi hos Børnecancerfonden ofte, at det ender med et velment ”Ring endelig hvis der er noget, vi kan hjælpe med”.

Erfaringen fortæller dog, at man i en krisesituation ikke har det fornødne overblik til at se, hvor det rent praktisk er, at hjælpen kunne være nyttig, og at man ikke kan overskue at spørge om hjælp.

Hvordan kan netværket hjælpe?

”Mange siger, at de først set i bakspejlet opdager, at der var meget, de kunne have bedt om hjælp til, men ikke havde tænkt på. Der er mange ting, der kan gøre den helt praktiske hverdag nemmere. Det handler om at få aktiveret netværket tidligt i forløbet.”

Psykolog på Rigshospitalets børnekræftafdeling, Pernille Sonne Brodtkorb

Hverdagen med et barn med kræft ændres radikalt og hverdagspraktikken er svær at balancere. Søskende, arbejde, madlavning, indkøb, parforhold bliver pludselig projekter, som skal gå op i en højere enhed samtidig med indlæggelser, usikkerhed og angst.

Alle sygdomsforløb er individuelle, og familier finder det meget forskelligt, hvordan de bedst håndterer situationen. Som pårørende er det derfor naturligvis vigtigt først og fremmest at lytte til den enkelte familie og deres behov og respektere deres grænser.

Med input fra familier, som har gennemgået et kræftforløb, har vi skrevet en guide til pårørende og netværk, som fortæller om, hvordan I kan tilbyde jeres hjælp og give familien nogle ekstra hjælpende hænder. Find den her.

Forældreforeningen Cancerramte Børn har udgivet bogen: Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn.

Det er samtidig vigtigt at huske, at forældre og barn også på den anden side af et langt behandlingsforløb har brug for støtte og opbakning. Der kan komme mange efterreaktioner efter et langt forløb med psykisk hård belastning.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling