EPIDEMIOLOGI: HVORFOR FÅR BØRN KRÆFT?

Forskere forsøger at finde svar på det helt store spørgsmål: hvorfor får børn kræft? Håbet er, at svarene vil resultere i forebyggelse af kræft hos børn. Forskerne har for eksempel opdaget, at forstadier til nogle former for leukæmi eksisterer allerede i fosterstadiet, men ikke altid udvikler sig hos barnet. Der er også lavet undersøgelser, der viser, at ophold i vuggestuer og børnehaver nedsætter risikoen for børnekræft, formentlig som følge af modning af børnenes immunforsvar. For tiden gennemføres projekter, der skal kortlægge faktorer i graviditeten og tidlig barndom, der fører til, at børn får kræft. Forskningen nyder fordel af Dansk Børnecancer Register (DBCR), den landsdækkende kvalitets- og forskningsdatabase på Aarhus Universitetshospital Skejby.

TUMORBIOLOGI

Flere forskere arbejder med kortlægning af kræftcellerne. De afdækker gradvist de forskelle i kræftceller, der gør, at patienter med den samme kræftform har forskellig chance for helbredelse, da kræftcellerne ikke er lige behandlingsfølsomme. Målet er at udvikle behandlingen på baggrund af et bedre kendskab til kræftcellerne.

FARMAKOLOGI: GENERNES BETYDNING FOR OMSÆTNING AF MEDICIN

Kortlægning af arvemassen og undersøgelser af omsætningen af kemoterapi. Måling af medicinomsætning på Rigshospitalets Børneonkologisk Laboratorium har blandt vist meget store forskelle i leukæmipatienters omsætning af kemoterapi. Forskerne har udviklet analysemetoder, der kan kortlægge børnenes medicinomsætning. Den viden bruges i dag til at skræddersy og forbedre behandlingen samt afprøve nye former for kemoterapi. Det gælder for eksempel de såkaldte antimetabolitter, der er blandt de mest anvendte cellegifte ved leukæmi. Her koordinerer lægerne på Rigshospitalet for eksempel flere store nordiske studier, der skal afdække den mest effektive måde at tilpasse behandlingen til det enkelte barn på.

Som det eneste sted i Norden indgår Rigshospitalet desuden i det europæiske netværk for afprøvning af nye former for kemoterapi hos børn med kræft. Aarhus Universitetshospital Skejby har i mange år haft den førende rolle i monitorering af effekt og bivirkninger af lægemidlet asparaginase samt afprøvning af nye præparater. I den fælles nordiske ALL-protokol styrer forskerne en randomiseret undersøgelse med asparaginase. Forskerne i Aarhus er også involveret i flere projekter om molekylærgenetiske forandringer og tidlig påvisning af tilbagefald hos AML-patienter.

TOKSICITET: BIVIRKNINGER VED KRÆFTBEHANDLINGEN

Halvdelen af alle børn får bivirkninger af behandlingen. Derfor er der fokus på undersøgelser af bivirkninger og kortlægning af arvemassen. For tiden koordinerer forskere ved Rigshospitalet eksempelvis en undersøgelse af 14 udvalgte sjældne bivirkninger på verdensplan. På Odense Universitetshospital forskes særligt i mave-tarmbivirkninger til kemoterapi såsom madlede, opkast og diarré. På Aarhus Universitetshospital Skejby forskes for eksempel i forekomst og behandling af infektioner, som er den hyppigste bivirkning. En ny national undersøgelse af infektioner hos alle børn med AML udgår også fra Aarhus Universitetshospital Skejby, og afdelingen er ansvarlig for en international undersøgelse af de akutte bivirkninger hos AML-patienter. Der er også i 2015 oprettet to professorater i børnekræft med fokus på bivirkninger ved behandlingen af kræft hos børn.

HJERNETUMORER

Forskere undersøger nye måder at behandle hjernetumorer på. Tumorer i centralnervesystemet har vist sig som den sværeste gruppe at behandle. Kemoterapi fungerer dårligt på grund af blod-hjerne-barrieren, der adskiller hjernevævet fra blodet og dermed er vanskelig at gennemtrænge for stofferne i fx kemoterapi. Strålebehandling har ofte mange bivirkninger, og kirurgi er ikke altid muligt, hvis barnet skal kunne leve et liv med en rimelig livskvalitet efterfølgende. Danske forskere leder blandt andet en stor nordisk undersøgelse af bivirkninger ved neurokirurgi.

SENFØLGER/REHABILITERING

I dag er målet for lægerne ikke kun at gøre børnene raske, men også at sørge for, at de kan have et godt liv efter behandlingen. På Rigshospitalet gennemføres for eksempel et studie, der inddrager de indlagte børns klassekammerater, så de besøger patienterne cirka hver 14. dag og deltager i fællesundervisning og fysisk træning. Projektet skal reducere den psykosociale belastning ved kræftbehandling og gøre det lettere for patienterne at vende tilbage til en normal daglig dag efter endt behandling.