Transplantation er ikke længere en dødsdom
Danske læger er helt i front med brugen af nye metoder inden for transplantation af stamceller. Det betyder, at danske børn med tilbagefald af leukæmi har nordisk rekord i overlevelse.
”Det kan nogle gange føles lidt som magi. Man kan have patienter, der er helt utroligt syge af leukæmi eller infektion. Og i løbet af få uger bliver de nærmest helt raske, når den nye knoglemarv begynder at virke.”
Sådan beskriver Marianne R. S. Ifversen effekten, når immunforsvaret sætter ind efter en stamcelletransplantation. Hun er en af de centrale figurer på transplantationsafsnittet på Rigshospitalets BørneUngeKlinik. Og magien er blevet stærkere de seneste to årtier. I 1995 overlevede færre end hvert andet transplanterede barn med akut lymfatisk leukæmi (ALL). I 2014 overlevede fire ud af fem.
Udvikling i molekylærbiologi har formentlig gjort den største forskel. Nye molekylærbiologiske metoder (PCR) gør lægerne i stand til at vævstypematche børnene mere præcist med egnede ubeslægtede donorer. Det betyder væsentligt færre bivirkninger efter en transplantation med stamceller. Uden et fungerende immunforsvar er transplanterede børn sårbare over for infektioner umiddelbart efter transplantationen. Her har PCR-metoden også gjort det muligt at opdage eventuelle infektioner efter transplantationen tidligere.
”Tidligere brugte vi målemetoder, der målte kroppens reaktion på virus. Men på det tidspunkt var det ofte for sent for patienterne,” siger Marianne Ifversen. Transplanterede børn har med deres svage immunforsvar også nydt ekstra godt af udviklingen af nye former for antibiotika.
Børn med ALL i Danmark, der har fået en stamcelletransplantation, har den højeste overlevelsesrate i Norden. Klinikken på Rigshospitalet har siden oprettelsen i 1971 været helt i front med brugen af nye metoder.
Afdelingen var for eksempel den første i Norden til at transplantere stamceller fra ubeslægtede donorer, hvilket betød, at væsentligt flere børn kunne tilbydes transplantation. Deltagelsen i internationale forskningssammenslutninger har også været afgørende for de forbedrede resultater.
”Det har betydet meget, at vi deltager i diskussionerne internationalt. Der er relativt få patienter i hvert land, så udveksling af erfaringer på tværs af internationale grupper er altafgørende for kvalitetsforbedringer.”
Marianne Ifversen
Som på mange andre områder inden for børnekræft er transplantationer også blevet mere tilpasset de forskellige kræftsygdommes genetik. Særligt forbehandlingen inden selve stamcelletransplantationen har ændret sig til mindre brug af helkropsbestråling og mindre doser kemoterapi. Dette har haft en betydning for omfanget af senfølger hos transplanterede børn, vurderer Marianne Ifversen.
”Det er for tidligt at sige nøjagtigt, hvor meget det kommer til at betyde på længere sigt. Vi kan dog se på børnene, der kommer til opfølgende kontroller i klinikken, at de har det meget bedre end for ti år siden.”
FORSKERPROFIL
Marianne R. S. Ifversen Overlæge, BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, SCT/PID. Marianne er teamleder af Enheden for Pædiatrisk hæmatopoietisk stamcelletransplantation og Primær Immundefekt (TXID). Marianne er medlem af arbejdsgruppe under en europæiske organisation for stamcelletransplantation (EBMT). Hun leder et studie af metoder til at måle forholdet mellem stamceller fra donor og oprindelige immunforsvar i børns blod. Det kan potentielt forebygge tilbagefald. Studiet er støttet af Børnecancerfonden.
