Theodors historie
Vejen til at blive rask var lang.
Husker I Theodor?
Theodor fik for 3,5 år siden konstateret kræftsygdommen neuroblastom. Hans vej til at blive rask har været lang, og den har blandt andet budt på intensiv kemoterapi, en operation, en stamecelletransplantation, protonstråling i Houston og immunterapi.
I december 2021 færdiggjorde Theodor sine to-års undersøgelser, og alt så rigtig fint ud. Han afsluttede også i december det medicinske forsøg han har været med i, som en læge i USA står for. Forsøget indebar, at Theodor har spist piller (kaldet DFMO) i to år efter endt behandling. Pillerne skal sikre, at han ikke får tilbagefald.
Theodor stortrives i dag i 3. klasse sammen med vennerne, og så er han rigtig sej til brasiliansk jiu-jitsu og til at spille computer. Derudover er han den bedste storebror til sin lillesøster på 2 år, fortæller hans mor Charlotte.
Hos Børnecancerfonden arbejder vi for børn som Theodor. Lige nu er omkring 600 danske børn og unge i behandling for kræft, og de har forsat brug for hjælp. Støt vores arbejde på MobilePay 78502.