“Selvom min datter nu er erklæret rask, så vil vi ikke bare åbne champagnen og fejre det. Det er vi ikke klar til endnu,” fortæller Anders, der er far til Solveig på snart 2 år.

Tilbage i midten februar opdagede Solveigs forældre, at hun havde en knude på sit skulderblad. 20 dage efter stod de med beskeden om, at deres lille datter havde kræft. Oveni dagen, hvor de fik kræftdiagnosen, fik Anders beskeden om, at han var testet positiv for corona. Det betød, at han blev revet væk fra Solveig og hans kone, og skulle gå i isolation med deres ældste datter.

“Den uge, jeg var i isolation skulle Solveig starte sin første behandling med kemoterapi, en opgave som Solveigs mor blev nødt til at stå med alene. I de 10 dage, jeg var sammen med Solveigs storesøster, var hun mit anker – et anker som gjorde, at jeg ikke drev væk,” siger Anders om det at være væk fra sin lille datter, der lige har fået en kræftdiagnose.

Midt i stormen, som familien pludselig stod i, var deres naboer også et meget vigtigt anker, som var klar på at passe deres ældste datter, når Anders og Solveigs mor pludselig skulle med Solveig på hospitalet.

Hele Solveigs kræftforløb, har været en voldsom rutsjebanetur for Anders, og specielt da han stod på Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge overmandede synet ham, og han mistede al sin rationelle tankegang. Heldigvis er Solveig i dag erklæret rask, men det har været ubeskriveligt hårdt for familien fysisk og psykisk.

“Familie, venner, naboer, kollegaer og bekendte har trådt til i de sværeste tider. Vi er evigt taknemmelige og glade for, at Solveig er erklæret rask. Men det tager tid at bearbejde alt det, der er sket på så kort tid” afslutter Anders.

Hjælp os med at hjælpe børn som Solveig. Støt Børnecancerfonden på MobilePay 78502.