Skolen kan også være et fristed
Skolesøgende børn med kræft skal også gå i skole, selv om de er indlagt. Derfor er der indrettet en skolestue på Rigshospitalet børnekræftafdeling, som lægger stor vægt på tæt kontakt til børnenes sædvanlige lærere og klassekammerater.
Bragt i BØRN & cancer no. 2, 2000/01
Af Nete Hejgaard og Mette Østergaard
I skolen på afdeling 5054 på Rigshospitalet, møder man børn på alle alderstrin og skolens to lærere Nete Hejgaard og Mette Østergaard. Fælles for børnene er, at de er i behandling for en kræftsygdom. Børnene er i lange perioder isoleret, hvilket indebærer, at de ikke er i stand til at følge undervisning i deres sædvanlige skole. Isolationsperioden skyldes sygdommen og den dermed forbundne kemoterapi. Den bevirker, at barnets immunforsvar svækkes i så høj grad, at en almindelig forkølelse eller andre harmløse børnesygdomme kan give alvorlige følgevirkninger.
For at skabe kontinuitet for barnet er det vigtigt, at der hurtigst muligt bliver etableret skolekontakt til børnenes egne lærere og klassen.
På besøg hos afdelingen
Klasselæreren eller skolelederen inviteres til et møde på afdelingen sammen med barnet og dets forældre, hvis det er muligt. Her kan barnets kontaktsygeplejerske, læge og andet tværfagligt personale også deltage. For det indlagte barn etableres en social kontakt, da det er vigtigt at børnene får breve, e-mails og pakker fra deres klassekammerater. Denne kontakt bliver ofte formidlet via barnets klasselærer.
For lærerne har denne kontakt blandt andet til formål, at de oplever afdelingens miljø og dermed kan formidle denne viden videre til barnets klassekammerater. Mødet bærer i høj grad præg af rådgivning, vejledning og information (her under materiale og pjecer m.m.) En “hjælpende hånd” som fortsættes i hele barnets behandlingsperiode. Den vedholdende kontakt er væsentlig, da det har meget stor betydning for det syge barn at vide, at han skal tilbage i sin egen klasse igen. Det giver barnet håb om at vende tilbage til en normal tilværelse.
Samtidig er det vigtigt, at barnet føler, at det yder en indsats og at der stilles krav, samtidig med at der bliver taget hensyn til kræfter og overskud. Skoledagen på afdelingen er præget af, at børnene kommer og går afhængig af afdelingens rytme med undersøgelser og barnets behov for hvile og ro.
En dag i skolestuen
Skolestuen åbner kl. 8. Her mødes blandt andet fastende børn, der venter på operation, eller anden behandling og børn i nattøj dukker også ind imellem op. Børnene har så vidt muligt deres skoletasker og egne skolebøger med, samt en plan over, hvad klassen laver den pågældende uge. Denne ugeplan følges så vidt muligt, men suppleres ofte af materialer, de får udleveret af afdelingens skole. Hvert barn har sin egen private kasse til opbevaring af egne skole-materialer. I kassen kan også gemmes små hemmeligheder, så som tøjdyr og private breve.
Selve undervisningen er baseret på hovedfag som dansk, matematik og sprog, men suppleres med billedkunst og andre fag. Når skolen slutter kl. 15 er målet, at flest muligt af de skolesøgende har haft en skoledag med mange gode perioder i skolestuen, hvor de har formået at følge med fagligt, men samtidig oplevet denne “specielle” undervisning som en sjov og utraditionel skoledag med mange impulsive og opmuntrende “indslag” som sang og musik, drama og højtlæsning m.m. i en munter og afslappet atmosfære.
I skolestuen får man en lille bid af en normal tilværelse og en påmindelse om, at man kommer til at vende tilbage til sin egen skole og klasse. I skolestuen er skolesøgende søskende meget velkomne, når de er på besøg hos deres søster eller bror. Børnene kan også udvælge en kammerat, de gerne vil have besøg af i skolen. Dette giver kammeraten mulighed for at opleve en skoledag på hospitalet.
De sidste par år er skolekontakterne blevet styrket både til kammeraterne og lærere via afdelingens internet. Der mailes flittigt ikke mindst mellem det indlagte barn og klassekammeraterne, hvor oplevelser fra de to forskellige skoledage udveksles. Selv store afstande er blevet små. Snart bliver det også muligt at synliggøre hverdagen via digitalkamera og scanner.