For at børn med kræft kan komme gennem behandlingen med så få gener som muligt, er det vigtigt at udveksle viden og erfaringer i sygeplejen. Samarbejde nationalt og internationalt er derfor af stor betydning.

Bragt i BØRN & cancer no. 2, 2000/01
Af Marianne Nielsen, afdelingssygeplejerske

For til stadighed at udvikle den sygepleje, der gives til børn med kræft og deres familier, har sygeplejersker, som arbejder indenfor dette område, behov for et forum, hvor de har mulighed for at diskutere og udvikle sygeplejepraksis.

Et af de faglige fora, som sygeplejerskerne mødes i, er SIG-børn, en Speciel Interesse Gruppe bestående af erfarne sygeplejersker, der arbejder med børn, som har kræft. I SIG-børn er der 2 repræsentanter fra hver af de børneafdelinger i Danmark, der behandler og plejer børn med kræft, henholdsvis Rigshospitalet, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus samt en repræsentant fra knoglemarvstransplantationsafdelingen på Rigshospitalet, som varetager knoglemarvstransplantationer på børn fra hele landet.

Gruppen er organiseret under den landsdækkende Faglige Sammenslutning af sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter, FS 13. Under FS 13 er der foruden SIG-børn andre interessegrupper, eksempelvis SIG-ernæring, SIG-kvalme og opkastning, SIG-kemoterapi og etik. SIG-børn har eksisteret siden maj 1995.

SIG-gruppernes arbejde

Gruppen har arbejdet med at synliggøre, udvikle, dokumentere og beskrive specielle sygeplejeopgaver indenfor sygeplejen af børn med kræft. Nogle af de udviklingstiltag, der har været igangsat af gruppen, er eksempelvis udarbejdelse af en vejledning i pleje af børn med leukæmi. Vejledningen er ved at blive indarbejdet på alle børnekræftafdelinger i Danmark.

Gruppen har endvidere afholdt to kurser, hvor sygeplejersker fra børnekræftafdelingerne på tværs af landet har haft mulighed for at diskutere og udveksle erfaringer. I 1996 afholdtes et kursus om ernæring til børn med kræft. Kurset tog særligt udgangspunkt i, hvordan man som plejepersonale kan hjælpe familien psykisk, fysisk og socialt, når barnet ikke vil indtage tilstrækkelig ernæring.

1 1999 blev der afholdt et kursus om “det døende barn”. Der blev fokuseret på, hvordan vi som personale kan støtte familier, der skal miste et barn samt hvilke støtteforanstaltninger, der findes udenfor hospitalssystemet.

Endvidere hvilken hjælp/støtte, der skal ydes til familier med anden kulturel baggrund. Begge kurser har været 2-dages kurser med økonomisk støtte fra medicinalindustrien, Børnecancerfonden og forældreforeningerne. Begge kurser har været en stor succes med deltagelse af omkring 50 sygeplejersker fra de børneonkologiske afdelinger i Danmark.

Gruppen har også arbejdet med andre emner, som f.eks. støtte til større søskende, mundpleje og kommunikation med børn på forskellige alderstrin. Viden indenfor området er hentet via litteratursøgning, interviews og via egne erfaringer.

Det sidste års tid har gruppen arbejdet med en spørgeskemaundersøgelse omkring medicinering af børn i henholdsvis 0-6 års og 7-15 års alderen i form af piller eller mikstur. Spørgeskemaerne blev sendt til de nordiske centre, der arbejder med børn og kræft. Denne undersøgelse gav os et billede af de problemer, der er i forbindelse med medicinering af børn samt et billede af, hvordan man greb problemerne an på forskellige børnekræftafdelinger. Resultatet er udsendt til de nordiske børnekræftcentre.

NOBOS

Det nordiske forum (NOBOS) er et andet vigtigt sted for diskussion af sygepleje til børn med kræft. I 1996 blev der for første gang afholdt nordisk møde for børnesygeplejesker, der arbejder med børn med kræft. I 1998 blev der nedsat en styregruppe med to repræsentanter fra hvert af de nordiske lande. I fremtiden vil der sideløbende med lægernes årlige møde i Nordisk Forening for Hæmatologi og Onkologi (NOPHO) blive afholdt et nordisk børnekræftmøde for sygeplejersker, NOBOS.

Da Danmark er et forholdsvis lille land og derfor har et lille patientgrundlag, er det vigtigt at deltage i kurser og kongresser i såvel nordisk som internationalt regi, dels for at videregive egne udviklingsresultater og dels for at få nye inspirationer og kontakter til sygeplejersker, der arbejder indenfor samme felt. Dette for at den sygepleje, der ydes til børn med kræft og deres familier, kan udvikles og holdes på et højt fagligt niveau, så barnet og familien kommer igennem behandlingsforløbet med så få gener og bekymringer som muligt.