Musikterapi med kræftsyge børn på Skejby Sygehus
Bragt i BØRN & cancer no. 8, 2004
Af Ilan Sanfi; Ilan@sanfi.dk
Forfatteren studerer på kandidatdelen på Aalborg Universitets musikterapiuddannelse. I perioden 22/8-13/12-05 er han i praktik på børneonkologisk afdeling A4, Skejby Sygehus.
Når et barn får en livstruende sygdom som f.eks. kræft, medfører det en enorm omvæltning for hele familien. For familien kommer begreber som behandling, prognose, tilbagefald mm. til at fylde meget i deres nye hverdag. Selvom der gøres meget på børneafdelingerne for at sikre trygge rammer, og at familien skal føle sig så godt tilpas som muligt, præges miljøet på afdelingen af fokus på det fysiske og meget teknisk og mekanisk udstyr.
Det skyldes selvfølgelig at der er tale om svært syge børn, som har behov for den tekniske og professionelle ekspertise. Her er musikterapi relevant, da den kan hjælpe med til at supplere den samlede behandlingsindsats.
Et pusterum fra hverdagen
Med musikterapiens fokus på ressourcer, menneskelig kontakt, øget livskvalitet, livsglæde, leg og kreativitet, styrkes og manifesteres det menneskelige aspekt på afdelingen.
De fleste mennesker lytter dagligt til musik og mange oplever, at den giver stemning og kan udtrykke følelser. Musik kan have mange funktioner og forskellig betydning afhængig af sammenhængen. Den kan være med til at lette stemningen på en afdeling, og samtidig også understrege følelser som sorg, afmagt og savn, gennem sange til f.eks. en udsyngning.
Noget, der gør musik særligt befordrende på en børneafdeling er, at den kan give en lille pause og pusterum i en ellers meget hård hverdag. Musik kan virke som en slags kompensation for den normalitet, familien mister pga. sygdommen. Gennem musik og sang kan familien og barnet bibeholde noget af det, som de plejer at gøre. Det kunne f.eks. være at synge, spille, skrive sange, spille med andre, modtage instrumentalundervisning mm.
Musikkens kvaliteter
Nogle af musikkens særlige kvaliteter er, at den giver en æstetisk oplevelse og mulighed for et meningsfuldt samvær. Den har også en samlende funktion, kan styrke det gode fællesskab, og bedre betingelser for samvær mellem børn, deres forældre og personalet. Man kan både være aktiv og passiv (lyttende).
En meget vigtig funktion, som musikaktiviteter på en børneafdeling kan have, er at udvide barnets og personalets rollerepertoire. Ved at skrive sange, komponere, optræde, indgå i en social musikalsk sammenhæng eller optræde som solist, kan barnet opleve sig selv som kreativ, sund, og en medskabende del af fællesskabet.
I praktikperioden på Skejby Sygehus vil der i ugens løb være forskellige fælles musikalske aktiviteter. Bl.a. tilbud om musikalsk legestue, sangskrivning, live musik til eventyr og optagelse af musik/optræden. Endvidere er vi i øjeblikket ved at planlægge en musiklejrskole for de større børn. Ud over disse fællesaktiviteter kommer jeg, efter ønske, også ind på stuerne og spiller og synger. Desuden vil jeg også bruge musik til afslapning, funktionstræning med fysioterapeuten, og som smerteafledning under ubehagelige procedurer.
Afslutningsvis skal det nævnes, at musikterapien på A4 er et frivilligt og uforpligtende tilbud, der ikke kræver musikalske forkundskaber. Mere information om musikterapi kan findes på www.musikterapi.org
Musikterapi…
… kan inddeles i aktive og receptive metoder. I de aktive spiller/synger terapeut og klienten sammen, og i de receptive lytter de til musik. Tilgangen for terapien kan både være ressource og problemorienteret. Balancen mellem den verbale og musikalske andel varierer afhængig af sammenhængen, hvilket også gælder de terapeutiske mål, musikterapimetoder og teknikker. Kort sagt, kan man definere musikterapi som systematisk brug af lyde, musik og musikalske oplevelser til at nå definerede terapeutiske mål.
I Danmark er der ca. 120 kandidater i musikterapi, alle fra Aalborg Universitet, som er det eneste sted i Danmark, der uddanner musikterapeuter. De arbejder bl.a. indenfor områderne psykiatri, specialpædagogik, demens, neurologi og hospice. I hospitalspsykiatrien i Danmark findes musikterapi mange steder. Her er den ofte et psykoterapeutisk tilbud som et alternativ til traditionel verbal terapi. Men indenfor det somatiske område, herunder pædiatrien, har vi ingen tradition herhjemme, skønt der er tale om et område, som musikterapeuter ønsker at udvikle.
De eneste musikterapeutiske erfaringer, der er gjort, er med to ph.d. afhandlinger, den ene indenfor kræftområdet og den anden med hjertepatienter, begge med voksne patienter. I lande som Norge, England, Tyskland, Australien og USA derimod, er musikterapi dokumenteret og etableret på mange somatiske afdelinger. Min praktik er den første af sin art, og dermed meget vigtig for den videre udvikling og etablering af faget.
