Millas historie
Hun tog alle sine bamser og dukker og gav dem plaster på. Flere af dem også sonde og venekateter.
Da to-årige Milla fik konstateret en Wilms tumor på en af sine nyrer, så hun frem til et langt behandlingsforløb med kemoterapi hver eneste uge. Hun tog alle sine bamser og dukker og gav dem plaster på. Flere af dem også sonde og venekateter. Men efter otte måneders behandling fik Milla i april sin sidste kemobehandling, og dagen efter satte hun alle sine bamser og dukker på en række i sofaen, og en efter en blev de befriet for plastre, sonder og venekatetre.
”Det var ret utroligt at se,” siger Millas mor Lise, der er lettet, men også ramt af det voldsomme forløb, som hele familien har været igennem.
”Der er mange, der tror, at fordi Milla nu er erklæret rask, så er vi tilbage i en normal hverdag, som om intet er sket. Men under hendes behandling levede vi i frygt, med angst, og hver dag var overlevelse. Det var mit livs værste mareridt. Jeg gik hele tiden og havde en følelse af, at jeg snart ville vågne, og at det hele var en ond drøm. Det var så uvirkeligt, at vores lille pige havde kræft. Og det er stadig svært at forstå i dag.”
Milla, der nu er tre år, er startet børnehave i juli. Hun er glad og har fået nye venner, selv om hun er meget træt og ind imellem døjer med bensmerter, der er en af kemoterapiens bivirkninger.
Vi har brug for din hjælp, hvis vi fortsat skal kunne hjælpe børn som Milla. Bliv en del af styrken for børn med kræft. Sms GIV til 1217 og giv et bidrag på 125 kr. eller støt os via Mobilepay på 78502
