Mere forskning i dødelige bivirkninger ved kemoterapi
Hvert tredje barn, der mister livet efter en leukæmidiagnose, dør som følge af bivirkninger ved behandling med kemoterapi. Professor og overlæge Henrik Schrøder ser i et nystartet forskningsprojekt på brugen af centrale venekatetre for at undgå infektioner.
”Vi bruger i dag mere tid på at behandle bivirkninger ved kemoterapi end på at behandle kræften. Så enkelt kan det gøres op.”
Sådan forklarer professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital Skejby, Henrik Schrøder, om kemobehandlingens bagside: Bivirkningerne.
Børn med leukæmi og lymfeknudekræft er særligt hårdt ramt – fra 2003 til 2014 skyldes 42 procent af dødsfaldene i gruppen komplikationer ved behandlingen med kemoterapi. Det viser tal fra Dansk Børnecancer Register. Kemoterapibehandlingen, der er intensiveret i henhold til de internationale protokoller, svækker immunforsvaret og gør børnene mere sårbare over for infektioner, typisk blodforgiftning. Infektioner er den væsentligste dødsårsag, når det handler om bivirkninger ved kemoterapi.
SER PÅ VENEKATETRE
De kommende fem år skal Henrik Schrøder forske i bivirkninger med centrale venekatetre som særligt fokusområde. Professoratet er støttet af Børnecancerfonden. Forskningen kan få stor betydning for patienterne, da godt halvdelen af blodforgiftningerne kan spores til katetre.
Børn i behandling for kræft får som regel medicin via et centralt venekateter (CVK). Her gives medicinen intravenøst, og man undgår gentagne nålestik, der kan svække venerne og stresse børnene. Kateterne kommer i mange udgaver, og der arbejdes hele tiden på at justere brugen af dem.
På Aarhus Universitetshospital Skejby er man gået bort fra katetre med åbne slanger til fordel for lukkede katetre, som indopereres under huden. Det har givet et betydelig fald i frekvensen af katetre, der må fjernes på grund af infektion. Det viser databasetal fra Aarhus Universitetshospital Skejby. Til gengæld stikkes børnene gennem huden for at nå den lukkede port. Det kan være en udfordring med de mindste børn, der reagerer kraftigt ved synet af kanyler. På landets tre andre børnekræftafdelinger er personalet også meget opmærksomme på infektioner fra centrale venekatetre. På Rigshospitalet vælger man katetertype afhængig af barnets diagnose, behandlingsforløb og alder.
Her har man også i mange år gennemført et systematisk, certificeret undervisningsprogram – CVK-kørekort – for personalet. Dette undervisningsprogram er ved at blive implementeret på de andre børnekræftafdelinger i landet.
DERFOR OPSTÅR BIVIRKNINGER
Cellegiftene i kemoterapien nedsætter dannelsen af hvide blodlegemer, der hjælper immunforsvaret. Desuden ødelægges slimhinderne, der beskytter mod bakterier, som i stedet kan gå direkte i blodet. Har patienten et CVK, kan der hurtigere gå infektion i dette.
DE HYPPIGSTE BIVIRKNINGER VED KEMOTERAPI
- Blodforgiftning
- Infektion
- Svamp i lungerne
- Blodprop i de store vener
- Blodmangel
- Vægttab
- Sår i mund og svælg
- Nyreskade
FORSKERPROFIL
Henrik Schrøder er overlæge på børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital Skejby og klinisk professor i børnekræft på Aarhus Universitet. Henrik har forsket i behandlingen af børnekræft i mere end to årtier. Han er forfatter til et betydeligt antal videnskabelige artikler og formand for Dansk Børnecancer Register. Det er en landsdækkende klinisk kvalitets- og forskningsdatabase, der rummer store muligheder for forskning inden for kræft hos børn op til 15 år. Dansk Børnecancer Register er støttet af Børnecancerfonden.
