Mange overlevere får ny kræft
Børn, der overlever kræft, har markant forhøjet risiko for at få en anden kræftsygdom senere i livet. Ny forskning på området har allerede ført til ændringer i behandlingen.
I takt med at stadig flere børn overlever kræft, er antallet af børn, der udvikler en ny kræftsygdom, også steget. Det skyldes i høj grad behandlingen – primært intensiv brug af kemoterapi og strålebehandling. Dette paradoks udfordrer behandlingen af børn med kræft, mener Kjeld Schmiegelow, professor og overlæge på Rigshospitalet.
”Vores succes med at helbrede børn for kræft skaber i stigende grad et behov for at fokusere på, hvordan vi undgår alvorlige bivirkninger og ikke mindst at børnene udvikler en ny kræftsygdom,” siger Kjeld Schmiegelow, der er én af landets førende forskere i børnekræft.
BØRN RISIKERER NY KRÆFT
Børn, der overlever kræft, har en cirka tre gange øget risiko for at blive ramt af kræft igen. Den øgede risiko er størst de første tyve år efter den oprindelige kræftdiagnose, og den er højest for patienter, der har fået deres diagnose inden for de seneste 25 år, hvor behandlingen med kemoterapi og strålebehandling er intensiveret. Det viser et nyere studie af omkring 50.000 nordiske børn, der alle havde fået kræft, før de var fyldt 19 år.
”Derfor er det lige så vigtigt at forstå årsagerne til de livstruende behandlingskomplikationer, som det er at forbedre behandlingen af den oprindelige kræftform. Kun derved kan komplikationerne forebygges, og på den måde kan vi øge overlevelse og livskvalitet for børn med kræft,” siger Kjeld Schmiegelow. For børn med den mest udbredte kræftsygdom ALL (leukæmi) skyldes en tredjedel af samtlige dødsfald ikke den oprindelige leukæmi, men komplikationer til behandlingen, for eksempel en ny kræftform senere i livet.
KRÆFTSYGDOMMENE HÆNGER SAMMEN
Der er allerede sket flere vigtige fremskridt i forhold til at begrænse antallet af børn, der bliver ramt af en ny kræftsygdom:
1
Forskning har vist, at reduceret behandling med stråling mod hovedet sparer mange børn for alvorlige hjerneskader herunder risikoen for hjernetumor. Og at de få børn, der udvikler tilbagefald i hjernen, fortsat har gode helbredschancer.
2
Det har vist sig, at jo længere barnet er i vedligeholdelsesbehandling med piller, desto større er risikoen for at udvikle en ny kræftsygdom, specielt en ny leukæmisygdom.
3
Studier viser, at barnets arvemateriale også kan afsløre, om barnet er i risikogruppen for at udvikle kræft igen. Der er altså en sammenhæng mellem barnets første og anden kræftsygdom.
Så alt i alt er børn med kræft bedre stillet i dag, vurderer Kjeld Schmiegelow. ”I forhold til for 20 år siden har vi i dag en meget bedre viden om, hvordan vi skal behandle de nye kræftsygdomme, der opstår efter en kræftsygdom. Vi ved mere om, hvad den nye kræftsygdom skyldes, og hvilke stoffer og behandlinger vi skal undgå.”
SEKUNDÆR CANCER
Sekundær cancer er, når en tidligere kræftpatient udvikler en ny kræftsygdom efter at være blevet helbredt for den oprindelige kræftsygdom. Sekundær cancer kan opstå som forskellige kræftsygdomme og på forskellige tidspunkter efter helbredelsen af den oprindelige kræftsygdom.
Leukæmi og lymfeknudekræft opstår typisk inden for de første fem år, efter at barnet har fået diagnosen for sin oprindelige kræftform – imens barnet stadig bliver fulgt tæt for sin kræftsygdom. Børn, der overlever kræft, har markant forhøjet risiko for at få en anden kræftsygdom senere i livet. Ny forskning på området har allerede ført til ændringer i behandlingen.
Andre typer sekundær cancer rammer først 20 år eller mere efter den oprindelige kræftdiagnose. Det er blandt andet tumorer i hjernen og kræft i kroppens overfladevæv som for eksempel lungekræft, hudkræft, mavetarmkræft og brystkræft.
Disse typer sekundær cancer rammer således, når patienten ikke længere går til kontrol på børnekræftafdelingen, og de rammer i en alder, hvor andre også udvikler netop de typer kræftsygdomme
FORSKERPROFIL
Kjeld Schmiegelow, Overlæge på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet og Danmarks første kliniske professor i børnekræft på Københavns Universitet. Han er medforfatter til mere end 200 videnskabelige publikationer. Leder af Børneonkologisk Laboratorium og gennem årene vejleder for flere end 25 ph.d.-studerende. Han leder det nordiske/baltiske protokolarbejde for børn og voksne med akut lymfatisk leukæmi.
