Malthes historie

Malthe med AML

Malthe blev to år og ni måneder, og de sidste ti måneder af hans liv var han indlagt.

“Helt i starten af forløbet, var vi enige om, at hvis det her var vores søns sidste tid, så skulle det også være den bedste tid. Så vi gjorde alt, hvad vi kunne for, at hver dag skulle være en fest, så vi ikke ville stå med nogen fortrydelse efterfølgende,” fortæller Amy og Thomas, der er forældre til Malthe, som mistede livet for knap 2 år siden.

Malthe blev to år og ni måneder, og de sidste ti måneder af hans liv var han indlagt. Han var en aktiv og livsglad dreng, der fik konstateret leukæmi (AML), og først var meldingen, at han havde lyse udsigter. Men efter få behandlinger med kemoterapi, fik han et tilbagefald og døde den 10. maj.

I dag må Malthes familie leve videre uden ham, men som hans mor og far fortæller, så er det hårdeste ved, at han ikke er her mere: alt.

“Det er hårdt at se andre børn på samme alder, uden ikke at tænke på, hvordan han ville have været i dag. Alle de ting vi laver og oplever og alt det, vi havde glædet os til at lave med ham, det kan vi ikke,” siger Amy og Thomas.

Børnecancerfonden kæmper for, at ingen børn skal dø af kræft, og selvom der er sket store forbedringer i behandlingen de sidste årtier, er Malthes historie et eksempel på, at vores arbejde ikke er færdigt.

Når du støtter os, er du med til at bidrage til, at der i fremtiden ikke er børn, som skal dø af kræft. I dag overlever 6 ud af 7 børn – vi skal have det 7. barn med.

Du kan støtte vores arbejde på MobilePay 78502.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling