Malthe-Emils historie

Malthe-Emil

Christina har en sjælden tatovering med stor betydning.

Det er ikke hver dag, at man støder på en SuperSnøre tatovering. Men Christina, der er mor til Malthe-Emil, har som én af de eneste i Danmark en tatovering af #SuperSnøren.

SuperSnøren er ikke bare en snøre med farvestrålende perler. Perlerne symboliserer forskellige dele af ét barns kræftbehandling og illustrerer, hvad der for barnet kan være abstrakt. Der er fx en perle for indlæggelse, en for røntgenbilleder, en for kemoterapi og en for operation.

Læs mere om SuperSnøren her.

Christinas søn, Malthe-Emil, fik diagnosticeret højrisiko neuroblastom i marts 2019. Samme dag som Malthe-Emil fik sin diagnose, startede han op i et intenst kemo-forløb. Siden har SuperSnøren fulgt ham – på godt og ondt. Efter fem måneder i behandlingen, så det sort ud. Kræftcellerne forsvandt ikke i det tempo, lægerne havde ønsket.

Efter forskellige typer af behandlinger med bl.a. antistoffer blev Malthe-Emil erklæret terminal i november 2020. Men så skete et mirakel efter en ny behandlingsplan. Kræften forsvandt mere og mere og efter 12 omgange strålebehandling, var Malthe-Emil i bedring.

“Malthe-Emil er min klippe, og jeg er hans klippe i dette forløb. Vi har hinanden altid, og derfor valgte jeg at få SuperSnøren tatoveret. Den fortæller vores historie og fælles kamp mod tiden og mod en så grusom sygdom. SuperSnøren har givet os en mulighed for at vise en historie, som ikke alle har,” siger Christina.

Malthe-Emil er den dag i dag stadig i kemobehandling, men er heldigvis forsat i bedring. I dag er hans SuperSnøre 16 meter lang. Børnecancerfonden arbejder for børn som Malthe-Emil og de ca. 600 andre børn/unge, som lige nu er i behandling for kræft i Danmark.

Du kan støtte vores arbejde og initiativer som SuperSnøren på 78502.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling