”Den her oplevelse kan slet ikke beskrives. Vi har fået en ferie, vi ellers ikke havde haft overskud eller økonomi til at planlægge eller begive os ud på. Det har været pissehårdt at være familie de sidste tre år, men her har vi fået et kæmpe energi-boost af at være sammen som familie om en masse gode oplevelser. Man glemmer hurtigt, hvordan det er at være fire, når man som familie er splittet mellem hospitalet og livet derhjemme”, siger Jette.

Isabella var lige fyldt fire år, da hun i 2013 fik konstateret ALL. Hun havde haft ondt i ryggen og benene i månedsvis og var uhyre træt. Familiens læge slog det hen, indtil en pædagog en dag ringede og sagde, at der altså var noget galt med Isabella, for hun var ikke længere til drive ud på legepladsen. Jette og Martin tog straks deres datter til lægen og forlangte, at der blev taget en blodprøve på Isabella. Samme dag blev hun indlagt på børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

”På børneafdelingen i Aalborg er der en dør i den ene ende ind til børnekræftafdelingen. Da vi blev indlagt kunne vi se skaldede børn på den anden side af døren, og det gjorde et voldsomt indtryk på os. For dér hørte vi jo slet ikke til. Men det gjorde vi så 5 dage senere, da svaret på Isabellas knoglemarvsprøve kom”, fortæller Jette.

Isabella blev hurtigt sat i behandling med kemoterapi. Hendes krop responderede godt på behandlingen, men efter den indledende måned med kemoterapi viste endnu en knoglemarvsprøve, at Isabellas leukæmisygdom var i højrisikogruppen. Kemoterapibehandlingen blev derfor intensiveret.

”Isabella blev simpelthen så syg af behandlingen. Hendes immunforsvar var helt i bund, og hun fik slimhindeløsning, infektioner – det hele. I tre uger bevægede hun sig nærmest ikke i sengen, og jeg troede virkelig ikke, at vi skulle få hende med hjem”, fortæller Jette.

Isabella fik mad gennem en sonde hele behandlingens første år, fordi slimhinderne i hendes hals og mund var ødelagte. Da hun begyndte at spise selv, smagte alt dårligt pga. kemoterapien, og Isabella udviklede et dårligt forhold til mad, der gjorde, at hendes krop i lange perioder havde for lidt næring til at stå imod behandlingerne. Det lange behandlingsforløb gav også andre udfordringer.

”Det er længe for et barn at være væk fra andre børn i halvandet år. Isabella har været meget sammen med voksne, og alle lege har været på hendes præmisser. Hun mangler sociale færdigheder, men omvendt er hun moden, fx er hun ekstremt omsorgsfuld og tilsidesætter sig selv for sin lillebror og andre børn”, fortæller Jette.

Netop lillebror Mads nyder Isabellas omsorg, og at familien er samlet.

”Mads var 6 måneder, da Isabella blev syg. Han har været for lille til mange ting og har boet hjemme sammen med farmor. I dag reagerer han kraftigt, hvis der sker noget uforudset, for han er vågnet op så mange morgener uden os, fordi vi er hastet på hospitalet om natten med Isabella”, fortæller Jette.

Isabella starter i skole efter sommerferien. Hendes ben gør stadig ondt efter mange måneder i sengen, men ridning og timer med en fysioterapeut har gjort underværker.

Tak til Jette og Martin fordi I vil dele jeres historie.

Børnecancerfonden sender i alt ca. 50 familier med kræftsyge børn på rekreationsophold til Mallorca i 2016.