For to årtier siden var neuroblastom blandt de sværeste diagnoser for lægerne at overbringe til forældre. Registerdata viser, at dengang levede kun to ud af fem børn fem år efter, at de have fået diagnosen. Tumoren vokser fra en del af nervesystemet uden for hjernen og optræder typisk ved binyrerne, i maven eller langs rygraden hos småbørn. Bortset fra hjernekræft er det den hyppigste tumorform hos børn. Tumorerne er aggressive, og i over halvdelen af tilfældene har kræften spredt sig, når børnene bliver diagnosticerede. Årsagen til sygdommen er ukendt, og den konstateres hvert år hos i gennemsnit ti børn i Danmark.

Fra starten af 1990’erne forbedredes prognosen for neuroblastom samtidig med indførelse af transplantation med egne stamceller. Fem år senere fik lægerne ved hjælp af nye molekylær-biologiske undersøgelser mulighed for at afgøre flere sværhedsgrader og typer af neuroblastom.

Fra 2002 indgik Danmark i en fælles europæisk intensiveret behandlingsprotokol. Den bestod af både indledende intensiv kemoterapi, operation, højdosis kemoterapi efterfulgt af transplantation med egne stamceller, strålebehandling og til sidst seks måneders A-vitamin behandling. Siden er protokollen udvidet med efterbehandling med antistof.

Antistoffet, et æggehvidestof, binder sig til de syge neuroblastomceller og dræber dem. Effekten af den tilpassede behandling har kunnet mærkes. Overlevelsesraten for børn diagnoseret med neuroblastom i perioden 1994 til 2002 lå på 40 procent. Fra 2003 til 2014 har 75 procent af børnene med neuroblastom været i live fem år efter, at diagnosen blev stillet. Med indførelse af immunbehandling med antistof håber lægerne på, at overlevelsen for børn med spredning af neuroblastom også kan øges – fra de nuværende 30 procent til omkring 50 procent.