Hvor får børn kræft?
Her finder du en oversigt over, hvor børn typisk får kræft.
RETINOBLASTOM
Tumorer, som opstår i øjets nethinde. Så godt som alle tilfælde konstateres før skolealderen, og de fleste inden for de første leveår. Læs mere.
HJERNETUMORER
Tumorer i hjerne og rygrad er den næsthyppigste kræftdiagnose hos børn og unge. Overlevelsesraten svinger voldsomt for de mere end 100 forskellige diagnoser og afhænger i høj grad af tumorens placering. Læs mere.
HODGKIN’S LYMFOM
Lymfeknudekræft, der hyppigst angriber lymfeknuder på halsen og i brysthulen. Læs mere.
LEVERTUMORER
Levertumorer er sjældne hos børn og unge. Der diagnosticeres et til fem nye tilfælde årligt hos børn under 15 år i danmark. Læs mere.
NON-HODGKIN’S LYMFOM
Lymfeknudekræft, der opstår i lymfesystemet, som er en vigtig del af immunforsvaret. Læs mere.
NEUROBLASTOM
Tumorer i det sympatiske nervesystem. 65 procent opstår i maven, heraf halvdelen i binyremarven, men tumoren kan også sidde i hals, bryst og bækken. Læs mere.
LEUKÆMI / ALL
Akut leukæmi er den hyppigst forekommende børnekræftsygdom. Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) begynder i knoglemarven, hvor ondartede celler deler sig med stor hastighed og fortrænger knoglemarven, som er afgørende for produktionen af celler i blodet, her- under vores immunforsvar. Læs mere.
KIMCELLETUMORER
Kimcelletumorer sidder ofte i æggestokkene og testiklerne. de fleste tumorer i denne gruppe har en god prognose. Læs mere.
AKUT MYLOID LEUKÆMI (AML)
Akut myeloid leukæmi (AML) begynder ligesom ALL i knoglemarven og spreder sig herefter til de hvide blodlegemer i blodet. AML er mere aggressiv, men udgør færre af diagnoserne end ALL. Læs mere.
KNOGLETUMOR
Tumor, der udgår fra knoglerne eller bindevævet ved knoglerne. Kræften svækker knoglerne, og de kan lettere brække. Der er en overvægt af drenge, som får diagnosen. Læs mere.
BLØDDELSSARKOM
Bløddelssarkomer opstår i musklerne og bindevævet i hele kroppen. Hos børn opstår de typisk ved eller bag øjet, nær hjernehinden og ved urinblæren. Læs mere.
NYRETUMOR
Tumorer i nyren betegnes som nefroblastom eller Wilms’ tumor. i 90 procent
af tilfældene sidder tumoren kun i den ene nyre. Læs mere.