Hvad er børnekræft?
I Danmark får ca. 200 børn fra 0-18 år hvert år kræft, heraf ca. 150 fra 0-15 år. Antallet af børn, der får kræft, har i mange år været konstant.
Kræft er en livstruende sygdom, der kræver en langvarig og hård behandling, og som nogle gange strækker sig over flere år. Trods sygdommens alvor helbredes i dag fire ud af fem børn. For 30 år siden døde cirka halvdelen af de børn, der fik en kræftsygdom.
BØRN FÅR ANDRE FORMER FOR KRÆFT
Som hos voksne er kræft hos børn en ondartet sygdom, hvor de syge celler deler sig og spreder sig i kroppen. Barnealderens kræftsygdomme er ofte overordentligt aggressive, og kræftcellerne har ofte spredt sig allerede på diagnosetidspunktet.
De kræftsygdomme, som børn får, er typisk anderledes end dem, voksne får. Hos børn dominerer kræftsygdomme i de indre organer, hvorimod de klassiske kræftformer hos voksne udgår fra overfladeceller. I dag ved forskerne, at kræft hos voksne ofte skyldes livsstil. Årsagen til, at børn udvikler kræftceller, kendes endnu ikke. De fleste børn, der bliver syge af kræft, er mellem fire og fem år. Mere end halvdelen af alle kræfttilfælde hos børn er leukæmi og hjernetumorer.
DE FIRE MEST BENYTTEDE KRÆFTBEHANDLINGER
KEMOTERAPI
Kemoterapi er en fællesbetegnelse for anvendelsen af cellegifte i kræftbehandling. Udviklingen af behandlingen begyndte efter at to forskere fra Yale Universitet under 2. verdenskrig undersøgte de medicinske muligheder ved kemiske kampstoffer. De opdagede, at soldater, der havde været udsat for sennepsgas, havde få hvide blodceller samt skader på knoglemarven og på lymfeknuderne. Det gav idéen til cellehæmmende lægemidler. I dag findes omkring 50 typer kemoterapi, der bruges i behandlingen af mere end 200 kræfttyper. Kemoterapi er effektiv over for kræftceller, men også kendt for sine bivirkninger. De mest normale er hårtab, kvalme og påvirkning af knoglemarven, som betyder risiko for hyppige infektioner og blodmangel.
STRÅLEBEHANDLING
Strålebehandling anvendes på forskellige tumorer, oftest ved hjernetumorer og sarkomer, og ved leukæmi, der kræver transplantation. Strålebehandling anvendes også før operationer for at krympe tumoren eller efter operationer imod tilbageværende syge celler. Behandlingen skader de syge celler, så de ikke kan dele sig og modnes. Lægerne forsøger at ramme hele tumoren med så lille påvirkning af sundt væv som muligt. Nye teknikker, ikke mindst protonstråling, har mindsket problemerne. Læs mere om strålebehandling.
KIRURGI – PRÆCISION MED ULTRALYDSKNIVE
Kirurgi er sjældent den eneste behandlingsform ved børnekræft. Målet er altid enten at fjerne tumoren eller rester af den efter anden behandling, oftest kemoterapi. I dag bruges ultralydsknive, som gør det muligt for kirurgen at komme uhyre tæt på tumoren. I langt de fleste tilfælde lykkes det at fjerne tumoren. Kirurgernes største udfordringer er hjernetumorer, neuroblastom og tumorer, der sidder tæt på store blodkar.
IMMUNTERAPI
Ved immunterapi anvendes immunsystemets evne til at slå kræftceller ihjel. Når et barn har fået kræft, kan man enten forstærke barnets eget immunforsvar eller overføre et helt nyt (allogen stamcelletransplantation). Forstærkning af barnets eget immunforsvar kan gøres ved at behandle med antistoffer eller med egne celler, der er blevet genetisk omkodet i laboratoriet. Den mere traditionelle form for immunterapi er allogen stamcelletransplantation, hvor lægerne udnytter den såkaldte ”graft versus leukemia”-effekt, hvor immuncellerne fra donors knoglemarv slår patientens leukæmiceller ihjel.
