Helgas historie

Som 3-årig havde lille Helga tabt sit hår to gange.

Helga var kun tre år gammel, da hun fik konstateret leukæmiformen ALL, som er den hyppigste kræftform, der rammer børn. Det er derfor også én af de kræftformer, som lægerne heldigvis gennem mange års forskning er blevet rigtig gode til at behandle og helbrede. Helga får sin sidste vedligeholdelsesbehandling den 5. juli 2021. En dato, som familien ser meget frem til at fejre.

Det bliver slutningen på to meget hårde år for hele familien: “Det har været umenneskeligt hårdt at se sit kæreste eje gå igennem et helvede af en kræftbehandling. Fra at miste sit flotte lange hår og at ramme bunden både fysisk og psykisk med ulidelige smerter og ubehag. Heldigvis er Helga en hård banan,” fortæller Helgas mor Elinborg.

Under den toårige behandling har Helga kæmpet en brav kamp og været en ihærdig og glad pige. Helga har, som før nævnt, mistet sit hår to gange, og første gang var hun meget ked af det. Anden gang, da hun stod til at miste håret igen, var hendes første kommentar: “Det gør ikke noget. Det kommer igen.” Det afspejler Helgas positive og seje sind.

Helga er i dag 5 år og har fået langt fyldigt hår igen, som I kan se på billedet.

Hjælp os med at støtte børn som Helga. Bliv en del af styrken for børn med kræft og SMS “STYRKE” til 1217 eller MobilePay 50339, så støtter du med 100 kr.

Støt nu

Børnecancerfonden, kontakt@boernecancerfonden.dk, 35 55 48 33 Hashtags:

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling