Forskning giver flere raske børn
Udsigten for børn i Danmark, der får en kræftdiagnose, bliver stadig bedre. Overlevelsesraten er forbedret og dødeligheden er faldet med 25 % de seneste 30 år, så seks ud af syv børn i dag overlever kræft. Det skyldes ikke mindst særskilt forskning i børnekræft.
Danske forskere har i stor stil bidraget til den udvikling, og forskningsresultaterne gavner både behandlingen og plejen af børn med kræft.
Børnecancerfonden har siden 1995 støttet forskning inden for børnekræft og dansk sundhedsfagligt personales samarbejde på nationalt og internationalt niveau. Fonden den enkeltorganisation i Danmark, der de seneste tyve år har støttet mest forskning i børnekræft.
20 ÅRS KRÆFTFORSKNING REDDER BØRN
Meget har forbedret sig på 20 år. Danmark har i dag stærke forskningsmiljøer inden for børnekræft – også set i internationalt lys. På børnekræftafdelingerne er en afgørende forskel, at langt flere børn med kræft behandles efter internationale protokoller. Disse skabeloner for behandling af forskellige diagnoser udvikles i nordiske, europæiske og internationale forskningssamarbejder. Protokollerne bringer ny viden ind i behandlingen, følger systematisk op på resultaterne og åbner for ny forskning på tværs af landene. Danske læger og forskere deltager i vidensdelingen og udviklingen af protokollerne, så alle forældre kan være trygge ved, at børn i Danmark får den bedste behandling.
Børnekræft er et uhyre forskningsorienteret speciale. Mange leukæmipatienter deltager for eksempel i fem-ti forskellige projekter i løbet af deres behandling. Lægerne bliver derfor systematisk klogere af hvert eneste forløb, og der indsamles konstant vigtigt viden om en patientgruppe, der forskningsmæssigt er lille. De seneste tyve års investeringer i forskning har medført mange konkrete fremskridt i behandlingen af børn med kræft.
Her er nogle af fremskridtene:
1. Genetisk forskning har ført til udvikling i kromosomanalyser og molekylærbiologi. I dag forstår vi, hvad der driver kræft, og baserer ikke behandlingen alene på patienternes køn, alder, tumortype, størrelse og placering. Kombineret med ny viden om senfølger betyder det fx, at børn med leukæmi som udgangspunkt ikke længere får strålebehandling.
2. Børn med den mest udbredte leukæmivariant ALL har i Danmark den bedste udsigt i verden til at overleve uden tilbagefald. 91 procent af alle børn under 18 år med ALL lever i dag fire år efter diagnosen. Overlevelsesraten for AML er også steget markant fra 1990 til i dag – fra 30 til 70 procent.
3. Børn med neuroblastom har i dag bedre chancer for helbredelse med en intensiveret kombinationsbehandling og immunbehandling med antistof. Overlevelsen er steget fra 40 til 75 procent i perioden 1990-2010.
4. Knoglemarvstransplanterede børn med ALL i Danmark har den højeste overlevelsesrate i Norden. I 1995 døde mere end hvert andet transplanterede barn med ALL – i dag overlever fire ud af fem.
5. Højfølsomme molekylærbiologiske metoder bruges i dag til måling af restleukæmi og diagnosticering af tilbagefald under behandlingen. Det betyder for eksempel, at man tidligere end før og mere præcist kan vurdere, om børn med AML har brug for at få transplanteret knoglemarv eller er på vej til at få et tilbagefald.
6. Danmark har fået en enhed for afprøvning af ny medicin til børn med kræft, som giver mulighed for at teste målrettet behandling på børn med de kræftsygdomme, som er sværest at behandle. På trods af de mange fremskridt er kræft dog stadig den hyppigste medicinske dødsårsag hos børn over et år. Og børn gennemgår stadig lange og komplicerede hospitalsindlæggelser med risiko for bivirkninger og fysiske og psykiske senfølger.
SENFØLGER FYLDER MERE
Stadig flere børn overlever kræft, men halvdelen af dem har varige bivirkninger efter behandlingen eller får senfølger flere år efter, der gør, at de ikke har samme muligheder som deres jævnaldrende. Børnekræftoverlevere plages af for eksempel nedsat frugtbarhed, indlæringsvanskeligheder og organskader. Samtidig har de en øget risiko for helt nye kræftsygdomme. Forskning inden for senfølger er derfor styrket de seneste år.
Børnecancerfonden har i 2015 oprettet to ny professorater i børnekræft, der netop skal se på bivirkninger og senfølger af behandlingen af børn med kræft. Forskning i børnekræft er derfor stadig det bedste håb, vi kan give børnene og deres familier.
