Et tilbud til børn med kræft, deres søskende og forældre under og efter behandling. FAVN blev startet sammen med Foreningen Cancerramte Børn i 2016.

Børnekræft kan skabe en krisesituation for hele familien

Op til 50 % af børn med kræft har faglige eller sociale problemer, når de kommer tilbage i skole. Op til 44 % af forældrene oplever posttraumatiske stressreaktioner efter deres barns kræftforløb, og op til 50 % af raske søskende føler sig ensomme, uden nogen at betro sig til.

Når et barn får kræft, træder hele familien ind i en af de mest sårbare perioder af deres liv. Følelser som angst, vrede eller jalousi kan opstå hos både det syge barn, søskende og forældre. For nogle kan det være svært at sætte ord på eller finde modet til at sige det højt og dermed bearbejde situationen.

Vi hjælper hvert år omkring 300 mennesker i krise og sorg, og fonden oplever stor efterspørgsel på psykologhjælp. I den seneste effektmåling svarer 80 % af børnene både kræftsyge børn og raske søskende, at psykologtilbuddet
har hjulpet dem ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”. Hvis man alene ser på søskende til de kræftsyge børn, er andelen 91,7 %.

”Sygdommen ændrer hverdagen drastisk for alle familiemedlemmer på alle områder: psykisk, fysisk, socialt og økonomisk. Derfor er jeg meget optaget af at hjælpe og lindre hele vejen rundt i familien og forsøge at få dem til at tackle deres liv så godt som overhovedet muligt, imens det hele står på. Så er de forhåbentlig bedre rustet til at vende tilbage, når stormen har lagt sig, og en ny hverdag starter”

siger Ane Christensen, visitator og psykolog i Børnecancerfonden.

Der er tre forskellige gruppetyper. En for de syge børn, en for søskende fra seks til ni år og en til søskende fra ni år og opefter. Derudover er der sorggrupper for forældre, der har mistet et barn til kræft. Alle, børn som voksne, tilbydes også 1:1 psykologsamtaler.

Kræft, følelser og fællesskab

Børn og unge, der enten har kræft eller har overlevet kræft, oplever alt for tidligt voksenbekymringer i deres liv. Det betyder, at de kan have svært ved at tale om følelserne med deres kammerater. Derfor kan et fællesskab med andre, der har været i en lignende situation, give dem det rum, de har brug for, i forhold til at føle sig set, hørt og forstået. På den baggrund oprettede vi i 2017 samtalegrupper for børn, der har eller har haft kræft.

Søskende som skyggebørn

Når et barn i en familie får kræft, er det naturligt, at barnet får meget opmærksomhed, og derfor kan søskende nemt føle sig overset og savne forældrene. Her så vi et behov for at skabe et rum for søskende til børn med kræft, hvor de kunne mødes og tale med andre i en lignende situation. Det førte til oprettelsen af to grupper for søskende: en til de mindste og en til de unge teenagere.

I gruppen for de små søskende, fra seks til ni år, er der øget fokus på leg, tegning og små øvelser, da børnene ikke kan udtrykke sig i ord på samme måde som større børn. Når de mødes med ligesindede, oplever de ofte en anerkendelse og kan i højere grad spejle sig i de andres følelser. Det kan være med til at normalisere deres tanker og følelser. I de situationer bliver der også plads til temaer, som børnene ellers sjældent ville tale med deres forældre om.

I gruppen for de unge teenagere ni år og opefter er det mere samtale samt tillids- og visualiseringsøvelser, der er i fokus. De unge kan i højere grad sætte ord på deres følelser, men savner ofte at tale med andre, der har stået i en lignende situation.