Kræft hos børn er den hyppigste dødsårsag hos børn over 1 år – kun overgået af ulykker. Det er en alvorlig sygdom, som kræver en langvarig behandling. Nogle gange strækker den sig over flere år, hvilket betyder, at der hvert år er omkring 500-600 børn i behandling for kræft.

Det er en chokerende besked og er forbundet med mange forskellige følelser, når forældre får at vide, at deres barn har kræft. Det er en besked, som har store konsekvenser for både barnet, forældre, søskende, bedsteforældre og familiens øvrige netværk.

Ligesom hos voksne er kræft hos børn en ondartet sygdom, hvor de syge celler deler sig og spredes i kroppen. De kræftformer børn får er oftest andre former end hos voksne. Hos børn dominerer kræftsygdomme i de indre organer, hvorimod de klassiske kræftformer hos voksne udgår fra overfladeceller. I modsætning til kræft hos voksne, ved vi ikke, hvorfor børn får kræft. Hos voksne skyldes kræft overvejende livsstil, mens forskere mener, at flere børn fødes med forstadier til kræft – dvs. på baggrund af deres gener. Læs om den nyeste genforskning her

Børn får altså helt andre kræftsygdomme end voksne. Sygdommene er mere aggressive, og behandlingen derfor mere intensiv. Heldigvis tåler børn generelt mere kemoterapi end voksne.

Leukæmi (blodkræft) er den hyppigste kræftform hos børn (ca. 1/3 af diagnoserne). Herefter er lymfomer (lymfeknudekræft) og hjernetumorer de næst hyppigste.

Børn med kræft behandles med kemoterapi (75 pct.), stråling (20-25 pct.) og kirurgi afhængig af kræftsygdommen. De fleste børn behandles med enten én behandlingsform eller en kombination af to. Enkelte børn behandles med både kemoterapi, stråling og kirurgi.

Ca. 500-600 børn og unge er årligt i behandling for kræft. Seks ud af syv børn med kræft bliver i dag helbredt.

De sidste 10-15 år er antallet af børn, der dør af kræft, reduceret markant. Det skyldes især, at behandlingen med kemoterapi er intensiveret, men prisen er, at den intensive behandling giver børnene en øget risiko for svære bivirkninger og alvorlige senfølger, der ofte påvirker børnene resten af livet. Det kan fx være handicaps, diabetes, kronisk hovedpine, nedsat hukommelse, mistet syn, organskader og ikke mindst risikoen for at udvikle en ny kræftsygdom.

Ca. 30 pct. af børnene får tilbagefald eller forværring af deres sygdom.

De fleste børn bliver behandlet for kræft efter en såkaldt behandlingsprotokol. Det er et fast skema, der viser, hvilke behandlinger barnet skal igennem. Protokollerne er baseret på data fra videnskabelige undersøgelser og behandlinger af børn med kræft i Norden og resten af verden. Behandlingsprotokoller fungerer som altså som et skema, som barnets behandling starter ud fra, men de tilpasses også det enkelte barns særlige kendetegn og sygdomsforløb for at opnå de bedste resultater.

Danmark er en del af et meget bredt samarbejde om behandlingen af børn med kræft både i Skandinavien og internationalt. Eksempelvis bliver alle børn med leukæmi behandlet efter den samme protokol på tværs af de nordiske og baltiske lande.

Data fra behandlingen af alle børn med kræft i Danmark registreres hos Dansk Børnecancer Register. For at kunne forske i kræft hos børn, og dermed udvikle behandlingen, er det nødvendigt med et grundlag af børn af en vis størrelse. Derfor er både indsamling af data og samarbejde med andre lande afgørende da det heldigvis kun er 200 børn om året, der får en kræftdiagnose i Danmark. På verdensplan registreres 300.000 børn om året.

I Danmark er diagnosticering, behandling og kontrol af børn med kræft samlet på fire børnekræftafdelinger på henholdsvis Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital Skejby samt Rigshospitalet.