Catharinas historie

Catharina er ung med kræft

Catharina er ung med kræft.

“Min tumor er indkapslet, og den er derfor ikke dødelig. Men den har stadig taget så meget af min barndom og alt for meget af min ungdom allerede. Jeg har tabt meget af synet på mit højre øje og også lidt på venstre. Det betyder bl.a., at jeg ikke kan få kørekort,” fortæller Catharina.

Catharina er selv ung med kræft. Kræften har hun levet med, siden hun var kun 5 år gammel. Det er noget, som i den grad har haft en stor påvirkning på Catharinas 13-årige liv.

I 8 år har Catharina levet med en hjernetumor, der sidder på krydset af synsnerverne – kaldet Pilocytisk Astrocytom. Hver gang tumoren er vokset, har det påvirket hendes syn. Det er også er grunden til, at Catharina har fået tre store operationer i hovedet, hvor tumoren er blevet delvist fjernet. Tumoren kan, som det ser ud nu, ikke fjernes helt. Hvis lægerne fjerner den helt, skal synsnerverne også fjernes, det vil gøre Catharina blind.

Catharina går i dag fortsat i kemobehandling, da operationerne desværre ikke har haft den ønskede virkning. Men trods alt det Catharina har været igennem, så formår hun stadig at være positiv. Det synes, vi er så stærkt. Hun har derfor et råd til andre unge, som står i samme situation:

“Lav en liste over dagens positive ting. Det gør jeg, og den deler jeg på min Instagram. Det gør, at jeg får sluttet dagen godt af. Jeg får dyrket det positive mellem alt det svære. Balancen mellem at give sig selv lov til at være ked af det, og det at se tingene fra den positive side af, kan være svært. Men lyt til dig selv. Det er okay at være ked af det, bare vid, at de gode dage kommer igen.”

Catharina har også sin egen blog, hvor hun deler sin historie om at være ung med kræft, sine tanker og hverdag. Du kan finde hendes blog her:

Catharina, du er SÅ sej og et forbillede for andre unge med kræft.

Hjælp os med at hjælpe unge som Catharina. Støt Børnecancerfonden på MobilePay 78502.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling