”Vi inviterede alle, vi kendte, til Bertrams begravelse. Alle børnehavevenner og storebrors klassekammerater var med, og det gjorde det meget lettere for os alle at være i det. Bertrams kiste var pyntet med LEGO Star Wars-skibe, og der var tegninger fra alle børnene. Det hele var så meget ham. Efterfølgende har det også gjort Bertram meget nærværende, når vi møder de gamle børnehavevenner, som fortæller, at de stadig snakker om begravelsen og om Bertram”, fortæller Bertrams mor, Malene.

Bertram blev diagnosticeret i højrisikogruppen, og behandlingen var derfor uhyre intensiv. Han måtte holde sin 5-års fødselsdag på hospitalet pga. høj feber, og lægerne havde svært ved at finde ud af, hvad det var for en bakterie, der generede ham. Bertram fik uden effekt antibiotika og skyllet sit centrale venekateter (CVK). Et par dage senere fik han ondt i numsen, og hans blodtryk faldt. En læge konstaterede et lille, rødt mærke på hans ene balle, og et par timer efter blev Bertram pludselig rigtigt dårlig. Hans krop kollapsede pga. blodforgiftning, og lægerne hastede på Børneintensivafdelingen med ham, mens Malene fik besked på at ringe efter Bertrams far, Christian.

Lægerne mente, at Bertram havde en byld i numsen, som de ville operere væk, og samtidig ville de fjerne hans CVK, som de mistænkte for at være inficeret. Efter operationen kunne lægerne konstatere, at Bertram havde nekrotiserende fasciitis i endetarmen – en sjælden bakterieinfektion, der ødelægger hud og væv, og som i løbet af få timer også kan skade de indre organer. Bertram havde derfor fået fjernet et stykke af den ene balle i et forsøg på at standse den farlige bakterie.

”Det hele var meget surrealistisk. Lægen, som opererede Bertram, fortalte os, at det var muligt senere at genskabe hans numse med en plasticoperation. 30 sekunder senere fortalte en anden læge, at Bertram havde haft to hjertestop under operationen, og at han var rigtigt dårlig”, fortæller Malene.

Bertram blev lagt i respirator efter operationen, og de følgende timer kæmpede lægerne for at holde ham i live. Men efter flere hjertestop fik Malene og Christian besked på at ringe til Bertrams bedsteforældre. De nåede frem til at tage afsked med Bertram, der døde i sin mors arme.

”Bagefter gik vi over på afdelingen. Vi efterlod bare Bertram på intensiv. Det forstår jeg ikke i dag, at vi kunne. Lige dér lovede Christian og jeg hinanden, at det her skal vi bare overleve. Det er ikke en mulighed IKKE at klare det. Lige meget hvad, så klarer vi det, og vi gør det sammen”, fortæller Malene.

Den nat overnattede Bertrams storebror, Sebastian, hos Malenes moster.

“Sebastian blev dybt ulykkelig, da vi næste morgen fortalte ham det, men vi havde heller aldrig snakket om, at Bertram kunne dø. Forløbet var så intenst, og chokeffekten var nok større, end hvis vi havde nået at fornemme, hvor det bar henad. Sebastian snakker stadig om Bertram i dag, og han føler sig anderledes end sine venner, fordi han har oplevet at miste på sådan en voldsom måde. I dag har han jo fået to andre små brødre, og det har været godt for ham. Vi savner Bertram hver dag, og han er altid med os, men vi har et godt liv i dag – om end et andet liv, end vi troede”, siger Malene.

I 2015 oprettede Børnecancerfonden to nye professorater i børnekræft med fokus på at mindske bivirkninger og senfølger til behandlingen. Du kan hjælpe os med at støtte den vigtige forskning i kræft hos børn ved at give et bidrag.