Antons kamp – perle for perle
For fireårige Anton var supersnøren en glædelig del af en hård hverdag på hospitalet.
En grøn perle var lig med en rigtig dårlig dag under fireårige Anton Helbo-Themsens knoglemarvstransplantation. Dem blev der kun to af på hans 120 centimeter lange supersnøre. Over halvanden måned blev det til gengæld til syv lyserøde perler for de virkelig gode dage. De kom fx på snøren, når han fik lov at få mad fra McDonald’s.
Drengen fra Odense fik i forsommeren tilbagefald efter en ellers vellykket behandling for leukæmi i 2013. Det stod hurtigt klart, at han skulle have transplanteret ny knoglemarv. Anton blev henvist til Lund Universitetshospital på grund af lang ventetid på Rigshospitalet. På afdelingen i Lund blev Anton og hans familie introduceret til ”livets snor”, som svenskerne kalder perlekæden. Den gav tiltrængt adspredelse.
"Snøren blev en hyggelig del af vores hverdag på hospitalet. Vi satte en ny perle på hver aften og snakkede dagen igennem."
Antons mor, Jeanette Helbo-Themsen
Antons transplantation var en ekstremt belastning. Det hjalp snøren til at overskue, lyder det fra hans mor. ”Snøren gav Anton en tidshorisont. Vi kunne fx bedre visualisere et kemoforløb, når vi kunne sige, at der mangler kun tre perler frem for tre dage,” siger Jeanette Helbo-Themsen.
De få grønne perler for dårlige dage skyldes Antons hårdførhed og hans fokus på det positive.
”Anton kunne efterhånden tåle en del, men en omgang tarmslyng kunne alligevel godt udløse en grøn perle,” siger Jeanette Helbo-Themsen.
Efter halvanden måned var transplantationen gennemført, og Anton blev overført til Rigshospitalet. I dag er han raskmeldt. I de første måneder efter udskrivelsen brugte Anton kæden flere gange om ugen. Den blev også taget frem hver gang der var gæster.
”Det er virkelig en fortællesnøre. Anton bruger den til at huske og fortælle om sit forløb.”
Antons mor, Jeanette Helbo-Themsen
Hun glæder sig over, at børnene på Rigshospitalets afdeling for transplantation med midler fra Børnecancerfonden fremover får fornøjelsen af fortællekæderne.
”Det er simpelthen så fedt. Det er børn, der virkelige trænger til lyspunkter,” siger Jeanette Helbo-Themsen.
Nytårsaften fik supersnøren en ny funktion. Anton havde besluttet, at snøren skulle laves om til en farverig halskæde, som moderen kan bruge.
Læs mere om Børnecancerfondens bevillinger her.
Læs mere om supersnøren her.
