Bragt i BØRN & cancer no. 11, 2007
Af Henrik Hasle, overlæge, Børneafdelingen, Århus Universitetshospital Skejby

Værdien af stamcelletransplantation

Førhen blev alle børn med AML og en vævstypeidentisk søskende henvist til knoglemarvstransplantation, også kaldet stamcelletransplantation (SCT). Det har vist sig, at mange børn i dag, har så god en prognose med kemoterapi alene, at der ikke er indikation for SCT. For de børn (ca. 20 %) hvor risikoen for tilbagefald er størst, tilbydes SCT enten med en søskende donor eller med en fremmed donor. For nogle børn er det dog ikke muligt at finde en donor. På den måde, kan det blive tilgængeligheden af en donor, der afgør om barnet bliver transplanteret. Dette giver mulighed for senere at sammenligne resultaterne med og uden transplantation, og dermed lære mere om fordele og ulemper ved det.

Målrettet behandling

Mylotarg® er en ny form for kemokur, hvor det celledræbende stof, calicheamicin, er bundet til et antistof mod et protein (CD33), der findes på celleoverfladen blandt andet på AML-celler.

Efter binding af Mylotarg® til CD33 frigives calicheamicin i cellen, hvilket medfører at cellen dør. På denne måde rammes leukæmicellerne mere direkte end ved almindelig kemoterapi. Hvorvidt Mylotarg® kan reducere risikoen for at få tilbagefald, ved vi endnu ikke. Børn som behandles med NOPHO protokollen og som ikke skal transplanteres, vil efter de 6 intensive kure blive tilbudt at deltage i undersøgelsen. Mylotarg® gives til halvdelen af børnene efter lodtrækning. Efter nogle år kan vi opgøre risikoen for tilbagefald og bivirkninger hos dem der fik Mylotarg®, og sammenligne med dem der ikke fik mere behandling. Undersøgelsen startede i 2004.

Senfølger

Før 1980 var der næsten ingen som overlevede AML. Den første fælles nordiske AML behandlingsprotokol blev taget i brug i 1984. En del af patienterne fra dengang er nu i 20’erne eller 30’erne. Det er vores indtryk at de fleste klarer sig uden bivirkninger. Men det er ikke veldokumenteret, hverken i Norden eller andre steder i verden.

I løbet af 2007 og 2008 vil tidligere AML patienter, som er behandlet fra 1984 til 2003 uden transplantation, blive inviteret til at deltage i en undersøgelse, med et spørgeskema og en helbredsundersøgelse, for at lære mere om eventuelle langtidsbivirkninger af behandlingen. Søskende til de tidligere patienter vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaet for at have et sammenligningsgrundlag. Resultatet af undersøgelsen vil være af stor betydning for fremtidig rådgivning og for eventuelle ændringer i den nuværende AML behandling. NOPHO-AML undersøgelserne har modtaget økonomisk støtte fra Børnecancer-fonden.

Myeloid leukæmi og Down syndrom

Børn med Down syndrom (DS) har en øget risiko for leukæmi, idet 2-3 % af alle børn med DS vil udvikle leukæmi. Modsat andre børn ser man hovedsageligt AML, men i en form der på mange måder er forskellig fra AML hos børn uden DS.

For at understrege forskellen er man gået væk fra at kalde sygdommen AML, men i stedet betegnelsen “Myeloid Leukemia of Down Syndrome” (ML-DS). ML-DS optræder næsten udelukkende hos børn fra 1-3 år. Inden diagnosen stilles, kan der have været en længere periode med øget tendens til blå mærker. Leukæmicellerne ved ML-DS har et karakteristisk udseende, og der findes stort set altid en mutation i et gen ved navn GATAI.

Det mest bemærkelsesværdige ved ML-DS er, at leukæmicellerne er meget følsomme for kemoterapi. Langt de fleste børn vil blive helbredt når de modtager intensiv AML behandling, men behandlingen kan være for kraftig og give en øget risiko for livstruende komplikationer. Knoglemarvstransplantation er ikke indiceret ved ML-DS. De senere år har man i Norden, og andre steder i Europa, forsøgt at reducere intensiteten af behandlingen, hvilket er sket med et godt resultat.

De fleste lande i Nordeuropa er blevet enige om en behandlingsprotokol for ML-DS, hvor der kun gives fire kure med kemoterapi (mod tidligere seks), og doserne i hver kur er reducerede. Målet med denne behandling er at mindske bivirkningerne betydeligt og samtidig opretholde den gode prognose.