Søg et efterskolelegat

Unge med kræft og deres søskende under 18 år på ansøgningstidspunktet kan søge et legat til efterskoleophold. Der må maksimalt være gået 5 år, siden det syge barn/unge var i aktiv kræftbehandling.

  • Du skal vedlægge dokumentation for optagelse på en efterskole. Der skal også medsendes en udtalelse fra en socialrådgiver om, at et efterskoleophold gavner den pågældende unge.
  • Du kan søge om økonomisk støtte op til 10.000 kr. per semester, eller hvad der svarer til 20.000 kr. for et helt skoleår. Legatet udbetales i rater à 10.000 kr. pr. semester.
  • Som udgangspunkt søges der samlet for efterårs- og forårssemesteret inden opstart af skoleåret.
  • Det er også muligt at søge om støtte til et igangværende semester eller skoleår. Vi støtter ikke semestre, der allerede er afsluttet.
  • Ansøger du for et igangværende forårssemester, er legatet 1 x 10.000 kr.
  • Ansøger du for et igangværende efterårssemester og det kommende forårssemester, er legatet på 2 x 10.000 kr.