Osteosarkom

Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004

Forekomst

Osteosarkom er den hyppigste form for knoglekræft hos unge mennesker. I Danmark diagnosticeres hvert år ca. 5 tilfælde hos teenagere og unge, dvs. i forbindelse med vækstspurten. Der er lidt flere drenge end piger, som får osteosarkom. I reglen kan man ikke finde nogen årsag til, at et bestemt barn har fået osteosarkom. Der er ingen sammenhæng med skader på knoglerne. I nogle sjældne tilfælde hos familier med arvelige øjensvulster eller arvelige knoglesygdomme, kan der være en øget risiko for at få osteosarkom. Hos nogle af disse personer kan man påvise en ændring i kromosom nr. 13, som giver en nedsat beskyttelse mod kræftudvikling.

Sygdomstegn

Man opdager i reglen sygdommen ved, at det gør ondt, hvor svulsten sidder. Smerterne opfattes ofte som følger af et slag. Senere kan der komme indskrænkning i bevægelserne og synlig hævelse, eventuelt med rødme og varme. Knoglen er svag og kan brække. Sygdommen kan sprede sig (metastasere) til lungerne, uden at det giver symptomer. Sjældnere kan der være metastaser i andre knogler. Sygdommen opstår for det meste for enden af en af de lange rørknogler, hyppigst i lårbensknoglen ovenfor knæet. Men osteosarkom kan forekomme i enhver knogle, og i enkelte tilfælde udvikler sygdommen sig i flere knogler samtidig.

Undersøgelser

Røntgenbilleder af tumor viser en kombination af ødelagt knoglevæv, nydannet knogle og vækst ud i det omgivende bløde væv. MR-scanning viser en mere detaljeret udbredning af kræftsygdommen i knoglevævet og i knoglemarvshulrummet. CT-scanning af brystkassen udføres for at påvise eventuelle lungemetastaser. Technetium knoglescanning kan afsløre, om flere knogler er angrebet. Den præcise diagnose får man ved at mikroskopere en vævsprøve udtaget fra operation i fuld bedøvelse. Vævsprøven skal afkalkes og indstøbes i paraffin, skæres og farves, før den kan bedømmes i mikroskopet. Disse procedurer tager flere dage, hvor man må vente på svaret. I nogle tilfælde tager det endnu længere tid, fordi det er nødvendigt at foretage supplerende undersøgelser af vævet.

Behandling

Behandlingen af osteosarkom sker i Danmark som led i et internationalt samarbejde, hvorved patienten sikres en behandling som er up-to-date, samtidig med at de erfaringer, som høstes, kan blive brugt til at forbedre den fremtidige behandling. Princippet i behandlingen er at formindske størrelsen af kræftsvulsten med kemoterapi, før den fjernes ved operation. På den måde kan man begrænse operationens omfang. Det fjernede væv undersøges grundigt med mikroskop for at afgøre, om kemoterapien har dræbt mere eller mindre end 90 % af kræftcellerne. Det vil sige, om osteosarkomet har svaret godt eller dårligt på kemoterapien. I nogle tilfælde kan den fjernede knogle erstattes med kunstig knogle eller et kunstigt led, i andre tilfælde bliver amputation nødvendig. Efter operationen fortsætter kemoterapien for at udrydde de kræftceller, som kan have spredt sig i blodkarrene før eller under operationen. Kemoterapien efter operationen afhænger af, hvordan osteosarkomet havde svaret på behandlingen før operationen. Hvis der er enkelte metastaser i lungerne, som ikke har kunnet udryddes ved kemoterapi, kan de eventuelt fjernes ved en operation. Osteosarkom er ikke følsomt for strålebehandling. Hvis der er foretaget en amputation, vil der blive fremstillet en protese, og patienten vil få optræning hos en fysioterapeut. Det er ofte imponerende, hvor mange færdigheder de unge opnår med deres protese. En del unge patienter, som har fået foretaget amputation, oplever såkaldte ”fantomsmerter”, dvs. kroniske smerter, som fornemmes der, hvor det amputerede stykke sad. Patienterne behandles med en kombination af medicin og psykologisk hjælp til at holde generne ud.

Prognose

Helbredelseschancen (prognosen) for patienter med osteosarkom uden metastaser er forbedret betydeligt ved kombinationen af kemoterapi og operation. Over halvdelen af disse unge helbredes. Patienter med metastaser har desværre stadig en dårlig prognose, især hvis metastaserne ikke kan opereres væk.