Kimcelletumorer
Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004
Kimcelletumorer – eller germinalcelletumorer – opstår fra kimceller, dvs. de celler, som er udgangspunkt for æg- og sædcellerne. Hos voksne forekommer svulsterne derfor hyppigst i testikler eller æggestokke. Tidligt i fosterlivet, før kønskirtlerne udvikles, findes der kimceller andre steder, såvel i som udenfor fosteret. Kimcelletumorer kan derfor opstå udenfor kønskirtlerne, hvilket er det hyppigste i barnealderen. Hvert år konstateres sygdommen hos 3–4 børn i Danmark.
Årsagen til, at svulsten udvikles, kendes ikke. Disse svulster kan betragtes som en overgang mellem misdannelser og egentlige svulster. Som følge af kimcellernes særlige egenskaber til at udvikle sig i forskellige retninger, indeholder kimcelletumorer oftest forskellige typer væv, de kaldes teratomer. Teratomer er som regel godartede i starten, men kan ændre sig og blive ondartede.
Tumormarkører
En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfa-foetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan anvendes til at følge sygdomsaktiviteten, herunder vurdere behandlingens effekt, samt til opfølgning efter afsluttet behandling m.h.p. tidlig påvisning af et eventuelt tilbagefald. Symptomer og behandling afhænger af svulstens type og lokalisation. I mange tilfælde er operation tilstrækkelig. I nogle tilfælde er kemoterapi nødvendig.
Sacrococcygealt teratom
Er den hyppigste kimcellesvulst hos børn. Den udgår fra området omkring halebenet og er langt hyppigere hos piger end hos drenge. Svulsten udvikles i fosterlivet og er oftest til stede ved fødslen som en stor process bag endetarmåbningen. Svulsten kan afsløres ved rutine ultralydsundersøgelse under graviditeten. Svulsten fjernes bedst i første leveuge. Tilbagefald er sjældne men kan ses, særlig hvis der er mistanke om efterladt tumorvæv. Opfølgning med klinisk undersøgelse, måling af alfafoetoprotein i blodet samt eventuelt ultralydsundersøgelse må derfor anbefales.
Svulster i æggestokke (teratomer eller dysgerminomer)
Disse svulster er sjældne og forekommer sent i barndommen (10-14 års alderen). Omkring halvdelen er godartede teratomer, de øvrige svulster kan være ondartede og eventuelt kræve supplerende kemoterapi efter operativ fjernelse.
Svulster i testiklerne
Testikelsvulster er også sjældne hos børn og forekommer oftest før 5 års alderen. Kirurgisk behandling er i de fleste tilfælde tilstrækkelig.
Gonadoblastomer
Disse svulster er ekstremt sjældne og opstår udelukkende hos børn, der som følge af en kromosomfejl har kønskirtler, som er en mellemting mellem mandlige og kvindelige (”intersex”). Disse svulster kan med tiden blive ondartede, hvorfor de ”misdannede” kønskirtler må fjernes forebyggende.
Andre teratomer
Andre lokalisationer er meget sjældne, men svulsterne kan ses på halsen, i brysthulen og i vævet bag bughulen. På halsen kan svulsterne blive meget store og give åndedrætsbesvær fra fødslen. Dette kræver særlige foranstaltninger under fødslen og tidlig operation.
Øvrige teratomer kan være godartede eller ondartede. Behandlingen omfatter tumorfjernelse eventuelt forudgået af kemoterapi, hvis svulsten ikke kan fjernes i sin helhed.
Intrakranielle kimcelletumorer
Germinalcelletumorer kan også optræde i hjernen, hvor de første symptomer oftest skyldes øget tryk i kraniet (hovedpine, dobbelt eller sløret syn, opkastninger), for tidlig pubertet eller påvirkning af væksthastighed.
