Børnecancerfonden

Sygdomme

 

Børn får andre former for kræft end voksne. Medens leukæmi, lymfekræft og hjernesvulster er hyppige hos børn forekommer lungekræft, brystkræft og tarmkræft så godt som aldrig hos børn. Børn reagerer bedre på behandlingen end voksne - også når det drejer sig om den samme sygdom. Behandlingen består af operation, cellegifte eller strålebehandling. I mange tilfælde er der tale om en kombination, af en eller flere af disse behandlingsmåder. De uønskede bivirkninger og senfølger kan være generende eller alvorlige, men heldigvis kan en del af dem forebygges eller afhjælpes. Foruden den egentlige behandling mod kræftcellerne, benyttes supplerende behandling f.eks. med blodtransfusioner og antibiotika.

Behandlingstiden for børn strækker sig ofte over 2 - 3 år.

Behandlingsresultaterne er forbedret meget væsentligt igennem de sidste 30 år. I dag helbredes i gennemsnit 3 af 4 børn, dog med variationer fra sygdom til sygdom. For visse sygdomme kan næsten alle børn blive raske, men i andre tilfælde er helbredelseschancerne væsentligt mindre end 75%.

Læs mere i hæfterne om den enkelte sygdom herunder:

                        Akut Myeloid Leukæmi

                        Ewing's sarkom

                        Hepatoblastom

                        Hjernetumorer

                        Hodgkin's sygdom

                        Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH)

                        Kimcelletumorer

                        Langerhans celle histiocytose

                        Myelodysplastisk Syndrom

                        Neuroblastom

                        Non-Hodgkin Lymfom

                        Osteosarkom

                        Retinoblastom

                        Rhabdomyosarkom

                        Spædbarns Akut Lymfoblastær Leukæmi

                        Wilms' tumor

Hvis hæfterne ikke kan læses, er det muligvis fordi Adobe Reader ikke er installeret på computeren, den kan hentes gratis her: Hent Adobe Reader